Artikel top billede

HPE forhandler om overtagelse af cloud-giganten Nutanix

Hewlett-Packard Enterprise fører forhandlinger om at overtage cloud-selskabet Nutanix.

HPE har i flere måneder været i gang med at forhandle en overtagelse af det fremadstormende cloud-selskab Nutanix.

Ifølge Bloomberg - der citerer unavngivne kilder - har parterne forhandlet og drøftet mulighederne for en overtagelse i nogle måneder.

Det er fortsat uvist, om forhandlingerne reelt kommer til at føre til noget. Blandt andet har et tema i forhandlingerne været prisen for Nutanix.

Selskabet overvejer også at indlede forhandlinger med en anden køber - eller at fortsætte for sig selv og i samme spor som hidtil.

Nutanix har herhjemme blot et par håndfulde medarbejdere, men hører til i den tunge ende af cloud-selskaber på den internationale scene.

Selskabet omsatte globalt for 434 millioner dollar i seneste kvartal. Det svarer til omkring 2,5 milliarder kroner.

Nutanix er noteret på fondsbørsen i New York, hvor det har en markedsværdi i omegnen af 6,5 milliarder dollar. HPE har en markedsværdi på omkring 21 milliarder dollar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere