Mystik om patentopkøb for 86,5 mio.

Salget af 39 net-relaterede patenter åbner potentielt for en flodbølge af retssager mod firmaer. En hemmelig køber løb med retten til teknologi, som Google, Oracle og Sun bruger, da konkursboet efter Commerce One holdt ophørsudsalg.

Det totalt ukendte firma JGR Acquisitions sikrede sig retten til 39 patenter på forskellige tekniske protokoller ved at byde 86,5 millioner kroner, da konkursboet efter det amerikanske softwarefirma Commerce One holdt auktion.

Det var spænding til det sidste, og så snart auktionen var slut, stormede firmaets advokat ud af lokalet og undlod at svare på spørgsmål fra pressen. Det skriver nyhedstjenesten Cnet.

Ingen information er sluppet ud om JGR, eller hvad det har tænkt sig at stille op med sine nye rettigheder.

Patenter i 'forkerte' hænder

Dramaet skyldes flere patenter på protokoller, der sammen kan bruges af firmaer til at sende forretningsmateriale til hinanden over nettet.

Selskaber som Microsoft og IBM har, med fuld velsignelse fra Commerce One, indarbejdet teknologierne i en lang række produkter.

Også Google, Oracle og Sun benytter sig i dag i vid udstrækning af teknologierne.

En række Silicon Valley-selskaber frygtede ifølge Cnet, at rettighederne ville falde i kløerne på en af de patentgribbe, der huserer i it-branchens underskov og opkøber patenter alene for at sagsøge andre firmaer for royalties.

Mystiske bud

Sun, Oracle og Google bød dog ikke på patenterne, og kan nu med tilbageholdt åndedræt vente på næste skridt fra JGR Acquisitions, der slog syv andre bydere.

To af disse havde forbindelse med den berygtede 'patentgrib' Nathan Myrhvold, der tidligere har været leder i Microsoft. Han sidder i bestyrelsen for indtil flere patent-opkøbsselskaber.

Atter to bydere er forblevet anonyme.

Commerce One gik konkurs på trods af de potentielt lukrative patenter og fik aldrig nogensinde økonomisk fremgang.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere