Kopisikring hæmmer bibliotekers netmusik

Besværlig kopisikring har gjort danske bibliotekers udlån af musik over nettet langt mindre end først forventet. Efter tre måneder foregår kun to promille af dansk musikudlån på nettet.

Danskerne er vilde med at downloade musik. Vi er også ret vilde med at låne musik på bibliotekerne landet over. Men vi er ikke meget for at kombinere de to ting.

Den store satsning inden for digitale musikudlån, Bibliotekernes Netmusik, kan efter tre måneder kun prale med to promille af det samlede musikudlån i Danmark.

Tilsammen downloader danskerne kun 800 numre om dagen fra bibliotekernes fælles webside.

Ufleksible udlån

Arne Sørensen er teknisk leder af projektet, og han mener, at specielt endagslån er for besværlige, og at det ikke er det, de unge vil have.

- Det er ufleksibelt, lånetiden er for kort og systemet gør, at man er bundet til sin PC. Det er for stift for de yngre brugere, der kan købe det samme musik gennem Phonofiles samarbejdspartnere og få det ned i MP3-afspilleren, siger Arne Sørensen.

Bibliotekernes Netmusik kan tilbyde to typer af udlån på henholdsvis en og syv dage.

Lånetiden bliver kontrolleret af kopisikring, såkaldt digital rights management-teknologi, fra Microsoft, der sørger for, at numrene ikke virker efter lånetidens ophør.

- Vi skal se på nytteværdien og hvordan vi kan optimere det over for brugerne. Men det er svært, for det er ikke os, der bestemmer hvilke platforme, man kan høre musikken på eller hvilken DRM, der skal bruges, uddyber Arne Sørensen.

Betaler for meget

De manglende udlån svider hos de 118 deltagende folkebiblioteker, for det koster det enkelte bibliotek et månedligt gebyr at være med.

Gebyret bliver fastsat efter kommunestørrelse og giver for eksempel en lille kommune med 20.000 brugere ret til at købe 1.000 downloads for 1.000 kroner.

Men bibliotekerne har kun fået 10 procent af de downloads, der er betalt for, når man sammenholder med de numre, der rent faktisk er blevet hentet.

Bag Bibliotekernes Netmusik står et konsortium bestående af Statsbiblioteket og syv biblioteker landet over.

Forbedringer på vej

Arne Sørensen mener, at der er tale om en indkøringsperiode, og at udlånstallene skal komme højere op.

Han nævner, at der er blevet sat en række forbedringer i værk, der blandt andet skal hjælpe på brugergrænsefladen på sitet.

- De kommer inden for få måneder. Men rent teknisk er projektet en succes. Der er opbakning til projektet, og det har fungeret at få udlånsdelen og registreringen af brugere til at spille sammen, siger Arne Sørensen, der til daglig er it-chef på Statsbiblioteket i Århus.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis