Musikere elsker nettet ? i tvivl om fildeling

Fildeling deler vandene også i musikbranchen, hvor næsten lige mange kalder teknologien gavnlig eller skadelig for deres levebrød, viser en ny amerikansk undersøgelse. Til gengæld er der enighed om, at internettet generelt har været med til at gøre det mere profitabelt at skabe musik.

Musikere har i høj grad taget internet til sig og mener, at det har stor indflydelse på deres kunstneriske virke. Det vise en ny undersøgelse fra analyseinstituttet Pew Internet & American Life Project, som har spurgt musikere direkte om deres holdning til mediet.

Men de er delt næsten lige, når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt fildeling er en fordel eller en ulempe for musikerne selv.

Mens 47 procent mener, at fildeling skader musikere, mener 43 procent, at fildeling spiller en positiv rolle i at promovere og distribuere musikken til et bredt publikum.

Det samme gælder kopiering af ophavsretsligt materiale: 47 procent finder det acceptabelt at lave en kopi af en udgivelse og give den til en ven, mens 41 procent mener, det bør være ulovligt. Der er dog bred enighed om, at det bør være ulovligt at sælge disse kopier for penge.

Samtidig mener hele 60 procent af de adspurgte musikere ifølge undersøgelsen, at den igangværende stribe af retssager mod private fildelere fra den amerikanske pladeindustri ikke vil komme dem selv til gavn.

Uenigheden hører dog op, når musikerne spørges om, hvorvidt Internet har haft en gavnlig eller skadelig effekt på deres karriere generelt set.

To tredjedele af musikerne kalder internettet "meget vigtigt" i forhold til skabelsen og distributionen af deres musik, og lige så mange indgår i en form for samarbejde med andre musikere via nettet.

87 procent bruger nettet til reklame og udgivelse af musik og 69 procent sælger deres musik på nettet i en eller anden form. 72 procent mener, at internettet har været med til at øge deres indtægter på musikken.

2.755 musikere deltog i undersøgelsen, som blev foretaget på netop internettet.

Relevant link:

Undersøgelsen om musikeres holdning til Internet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere