Edge, Google Chrome og Mozilla Firefox, Opera og så videre. Mulighederne er mange, når det kommer til browsermarkedet.
I de seneste år er privacy, data og reklamer blevet voksende temaer i forhold til valg af browser.
Derfor har mediet Onmsft udarbejdet listen over de bedste browsere til privacy på Windows-enheden.
Tor Browser
Tor Browser er set som et lyspunkt inde for privacy. Browseren gør brug af en teknologi, der kaldes onion routing – en måde til online kommunikation, hvor din trafik er indkapslet i lag af kryptering, hvilket gør det supersvært at finde ud af, hvad brugere foretager sig via vedkommendes trafik.
Browseren har tre primære fordele inden for privacy:
- Det blokerer alle trackere, så du kan undgå tredjepartsannoncer.
- På grund af dens anonymitet og privatlivspraksis gør det det vanskeligt for annoncevirksomheder at fingeraftrykke din enhed.
- Det forhindrer din internetudbyder og andre eksterne instanser i at snuse efter det, du ser på. I stedet kan de kun se, at du bruger Tor-browseren.
Brave
En af de nyere aktører på browser-markedet er Brave, som er en open source-browser med fokus på privacy.
Browseren fjerner de annoncetrackere, der kører voldsomt i traditionelle browsere, hvilket naturligvis gør den hurtigere og mere privatlivsorienteret.
Brave er skabt af Brendan Eich, skaberen af Javascript og medstifter af Mozilla Foundation.
Vivaldi
Muligvis den mindst kendte på liste er browseren Vivaldi.
Vivaldi er udviklet af Vivaldi Technologies, et firma grundlagt af skaberne af Opera-browseren.
Vivaldi tilbyder personaliseringsfunktioner, så brugere kan vælge, hvordan man vil konfigurere sin browser.
Det er ikke alt. Vivaldi giver også indbyggede værktøjer som Vivaldi Mail og Vivaldi Translate, som gør, at man til disse funktioner ikke behøver at bruge tredjepartsværktøjer.
Mozilla Firefox
Nok den mest benyttede på listen finder vi Firefox, som har været i gamet siden 2004, som er en gratis, open source-browser udviklet af Mozilla Foundation.
Den er stadig et stykke under Chrome, Edge og Safari i forhold til brugertal, men en masse privacy-features får Onmsft til at vælge denne browser på listen over dem.
- Fjerner web-trackere.
- Fingeraftryksblokering.
- Tredjeparts cookieblokering.
- Advarsler om angrebne websteder.
- Hurtigere søgeresultater.
- Autofyld og produktivitetsfunktioner.
- Automatiske opdateringer.