Har du set dig omkring efter en ny bil, og særligt en ny elbil, har du nok bemærket, at det pibler frem med kinesiske bilmærker, som tilbyder tilsyneladende gode tilbud.
Et af de mest interessante opkomlinge blandt de ellers ganske konservative danske bilkøbere hedder kort og godt Nio, som denne måned indleder sin næste fase i sin europæiske offensiv.
Spydspidsen hedder ET7 og efter et par dages bekendtskab med bilen er den en stærk kandidat til at være Kinas mest lovende elbil.
Det unikke tilbud
For at markere sig som bilproducent skal man helst byde på noget, som ingen anden kan matche.
Hos de tyske veteraner som BMW og Mercedes er tradition og kvalitet bærende mantraer, mens man hos Tesla satser stort på teknologi og eget ladenetværk.
Hos Nio er det unikke tilbud muligheden for batteribytte, såkaldte ’power swaps’, hvor man på under fem minutter kan trille ind og ud af en særligt indrettet container og køre ud igen med et frisk batteri.
Modellen er lige så enkel, som den er genial, og hitter da også i hjemlandet Kina.
Særlig smart bliver det, når man kan benytte sig af to og snart tre forskellige batterityper på henholdsvis 75, 100 og 150.
Det giver så mulighed for at bruge det mindre, billigere batteri i hverdagen og skifte til de større modeller, når man skal på langfart.
Herhjemme fordufter fordelene ved tilbuddet dog af to årsager:
Der er pt. kun en enkel operationel station i landet i Slagelser. Nio oplyser, at flere er på vej, men indtil de er klar, er fidusen altså begrænset.
Er Nio vaks med at få plantet flere stationer i det tyske marked, kan jeg dog se en vis fidus i løsningen.
Det andet og mere grundlæggende problem er det danske afgiftssystem, som pt. ikke kan håndtere, at en elbil har forskellige størrelse batterier, hvorfor man ikke kan få byttet sit batteri ud med en større eller mindre model uden at omregistrere bilen.
Men hvad med bilen?
Det er så her, at mødet med ET7 skal stå sin prøve. Og den er skam bestået.
Nio har tydeligvis etablerede producenter som Audi, BMW, Mercedes og Tesla i sigtekornet og det afspejler sig i den grad på teknikbladet.
5,1 meter i længden, små 650 heste fordelt på de fire hjul, 0-100 på under fire sekunder og 580 kilometers rækkevidde placerer den i samme kategori som Tesla Model S eller Mercedes EQE.
Det hele er serveret på en velafstemt undervogn med luftaffjedring, der yder glimrende komfort i de fleste indstillinger.
Først i Sport+ mode bliver der strammet decideret op, uden at det på noget tidspunkt bliver hårdt.
Selvom ET7 langt fra er en letvægter, vil man blive overrasket over, hvor letkørt bilen opleves. Selv når de 644 heste slippes løs, forbliver man altid i kontrol over sagerne.
Kabine til forskel
Inde i kabinen diskes op med et væld af detaljer, som normalt hører til ministerbilsklassen. Her finder du massage i fire af bilens sæder og indbygget køling, så enhver passager føler sig kæret om.
I den mere kuriøse afdeling finder man et duftanlæg med et lille udvalg af parfume-ampuller, tilpasset forskellige stemninger.
Selve kabinen giver tilmed et godt og solidt indtryk, om end man kan finde lidt hård plast enkelte steder.
På visse flader finder man godt nok træpaneler, men som vist nok er plastbelagt. Materialevalget i sæderne er også tvivlsomt, da den kunstlæder man her har valgt er lige lovligt plastisk at røre ved.
Selvom Nio meget gerne vil mænge sig med det ypperste automotive bud fra Tyskland, er der dog mere nobelt at være i en BMW iX eller en Mercedes EQS.
ET7 fylder godt i landskabet, hvilket afspejler sig i kabinepladsen, men det er ikke til at spotte i bagagerummet bagpå, som blot kan sluge jævne 440 liter bagage. Her er i øvrigt ingen frunk.
Teknologisk overflødighedshorn
En ting, som man ikke kan undgå at bemærke ved Nios biler, er de små horn og ’taxa’-skiltet, som hæver sig op over taget.
De er der af den simple grund, at Nio mener, at det er det optimale sted at placere det væld af både visuelle sensorer og Lidar-sensorer, som skal understøtte de selvkørende features.
Sammen med en uhyre kraftig ombordværende computer med hele fire kraftige Nvidia-processorer har ET7 det, der skal til for at være godt med på de selvkørende evner.
I praksis omsættes det til en effektiv vognbaneassisten og adaptiv fartpilot. Decideret selvkørende er den dog ikke – endnu.
Bilens avancerede udstyr er dog ikke bedre end, at man fortsat oplever såkaldte spøgelsesopbremsninger i ny og næ, og vejarbejde på de tyske motorveje fik også bilen til at blive snydt, da den insisterede på at følge de hvide vejstriber fremfor de gule.
Nio’s avancerede batterisystem gør dog, at man har ofret lidt på ladehastigheden for at skåne battericellerne.
Du kan derfor maksimalt lade med 140 kW i en verden hvor de øvrige topmodeller derude har passeret de 200 kW i denne disciplin.
Køb også telefonen
Ligesom hos Tesla insisterer man hos Nio på, at hverken Googles Android Auto eller Apples Carplay er en nødvendighed.
Filosofien synes også at afspejle sig i interfacet, som godt nok minder en del om Teslas ditto. Her er dog en fysisk vinduesvisker-arm at arbejde med.
Faktisk er smartphone-spejling af danskernes foretrukne apps og telefoner ikke en prioritet. I stedet lyder anbefalingen fra Nio’s CEO, William Li, at man kan se frem til i stedet at købe en Nio-telefon på sigt, da sådan en er i støbeskeen.
Nios insisteren på egne løsninger kan blive et problem for de danske brugere, der ynder at bruge danske apps som DR Lyd eller Easypark, om end firmaet har dog indvilget i at integrere en Spotify app ovenpå massiv kritik fra de norske købere, som i de seneste måneder har haft kunne erhverve sig selskabets store SUV, ES8.
Nio tilbyder til gengæld sin egen assistent i stedet for Siri og Googles Assistant: Hun hedder Nomi og hun vil snart kun forstå dansk.
I modsætning til alternativerne fra Silicon Valley er hun personificeret som en lille robot med smiley-øjne, som vender sit digitale ansigt mod den der taler. Hun er god til at forstå hvem i kabinen der for eksempel beder om at få tændt varmen eller åbnet vinduet. Hvilket hun gør på overbevisende vis.
Hun formår dog samtidig at være et vist irritationsmoment på farte ved kronisk at kommentere, når hun tror, at man har overskredet fartgrænsen (det havde jeg ikke, bilen havde bare overset nogle skilte).
Hun er tilmed ikke at sammenligne med de mere omsiggribende funktioner fra de digitale assistenter, som forstår at sende mails, oprette kalenderaftaler eller slå oplysninger op på nettet for en, mens man kører.
Nios eget navigationssystem har til gengæld vist sig at være et godt bekendtskab, med flot og klar grafik og endda 3D-grafik i og omkring Berlin, hvor Computerworld har prøvekørt bilen.
En niche af en forretningsmodel
Når man køber en bil fra et ukendt mærke, plejer det at være den sikre vej til en høj afskrivning, da brugtmarkedet er en ligeså ukendt størrelse.
Den problematik omgår Nio Danmark så helt ved slet ikke at sætte bilen til salg herhjemme. Du kan kun få lov til at leje den.
Her opereres med to modeller: En korttidsmodel helt ned til en måned, hvor ydelsen falder (lidt) over tid, eller en 12 til 60 måneders-model, hvor der betales en lavere ydelse i perioden.
Med i lejen er alle ejer-udgifter, inklusive service og nogle dæksskift, og fra 1.250 kilometers forbrug per måned. Strøm og ladeløsning derhjemme skal du dog selv stå for og batteribytte følger kun i de indledende måneder.
At leje en bil i så lang tid er dog en dyr fornøjelse, som det fremgår af selskabets prisliste, hvor billigste basismodel med 20” fælge og det lille batteri løber op i 14.879 kroner per måned. Fleksibiliteten er dog i top her,og du vil kunne opsige eller skifte dit abonnement med ned til 14 dages varsel.
Billigst bliver 60 måneders-modellen, hvor der skal slippes 11.240,89 kroner per måned – i alt 675.000 kroner.
Selv med fleksibiliteten og den danske registreringsafgift in mente, kan jeg ikke lade være med at se lidt misundeligt over på det norske marked, hvor bilen sælges fra priser der svarer til 414.000 danske kroner.