Juniper Networks opruster i Danmark

Med nyt kontor i Tuborg Havn i Hellerup og kraftig vækst i medarbejderudvidelsen på nordisk plan accelererer Juniper Networks sin satsning i Danmark og det øvrige Norden, som koncernen igen har i kikkerten som et godt område til at gå på opkøbsjagt.

Juniper Networks, der producerer netværksudstyr, har med tre års forsinkelse åbnet kontor i Danmark.

Oprindeligt var det planen, at Juniper ville åbne kontor i Danmark for flere år siden, men det satte it-boblens endeligt og krisens indtog en stopper for. Den holdt nemlig Junipers fokus på produktudvikling snarere end salg.

Nu skal konkurrencen med storebror Cisco intensiveres, efter at der igen er kommet gang i markedet.

- Frugten af produktudviklingen er nu lanceret med succes. Det gør, at vi trykker på speederen rent salgsmæssigt og åbner kontorer i stort set alle de lande, som vi ikke har været repræsenteret i før, siger Bjarne Lauritzen, der er administrerende direktør for Juniper i Danmark og chef for Norden.

Opruster på medarbejderfronten

Han har været i Juniper siden årsskiftet, da han kom fra syv års ansættelse hos konkurrenten Cisco.

I år har han været med til udvide staben i Juniper i Norden fra fem til 30 ansatte.

- Vi skal ansætte en del flere næste år, påpeger han, men vil ikke slynge om sig med tal.

Juniper Networks sælger via forhandlere, men åbningen af salgskontorerne skal øge fokus hos kunderne for selskabets produkter.

- Vi startede med store teleoperatører som de primære og næsten de eneste kunder. Nu fokuserer vi også på de mindre teleoperatører, på service-providers og vi er også gået ind i privat-segmentet, siger Bjarne Lauritzen.

Flere opkøb på vej

I februar foretog Juniper Networks et kæmpe opkøb til en værdi af 23 milliarder kroner, da selskabet overtog Netscreen, der producerer sikkerhedssoftware til netværk. Og opkøbsiveren fortsætter.

Topchefen, Scott Kriens, citeres torsdag i den tyske udgave af Financial Times for at selskabet overvejer opkøb af mindre rivaler.

- Vi undersøger markedet i alle retninger, og vi kan bruge vores kontantbeholdning på 1,5 milliarder dollar (8,5 milliarder kroner) til dette, siger Scott Kriens.

Norden i fokus

Selskabet har endnu ikke valgt ofre for sine opkøbsplaner, men er blandt andet på udkig efter specialister inden for VoIP og trådløs internet-adgang.

- Jeg havde besøg af Scott i forgårs. Han er meget interesseret i det nordiske marked, fordi vi på mange områder er i front i anvendelsen af bredbånd og anvendelsen af applikationer via bredbånd, siger Bjarne Lauritzen.

Han understreger, at topledelsen i Juniper Networks med sikkerhed holder fingeren på den nordiske puls, for at følge med.

- De trends vi oplever i Norden, forventer Scott Kriens, at se andre steder om et halvt til et helt år, siger Bjarne Lauritzen.

Ud over Norden er især Korea og Japan i fokus, når Juniper Networks skal læse trends for anvendelsen af bredbånd.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere