Det er ikke en forsinket aprilsnar.
Folk med briller skal passe på, hvad de ellers har på skærmen under et videomøde, for det kan faktisk lade sig gøre at se indholdet på skærmen via refleksioner i brilleglassene. Det skriver ComputerSweeden.
Forskere fra det amerikanske University of Michigan og den kinesiske Zhejianguniversitetet har undersøgt, om der rent faktisk er en risiko for, at brillebrugere kan komme til at afsløre noget, og konklusionen er ret klar.
I 75 procent af tilfældene kan man læse overskrifter reflekteret i brilleglas, hvis man bruger et 720p webcam. Og hvis man bruger et 4k-webcam, kan det lade sig gøre at læse selve brødteksten.
Det kan også ret nemt lade sig gøre at registrere, hvilke websites brugeren med briller kigger på under mødet. Især hvis det er nogle af de mest populære.
Og hvad kan man så gøre ved det?
Brugere af det populære Zoom kan faktisk aktivere et filter i indstillingerne for baggrund, som blokerer for refleksioner. Den samme mulighed findes desværre ikke pt. i Google Meet.
Her på arbejdspladsen bruger vi flittigt Microsoft Teams. Det er ikke lykkedes denne skribent her til morgen at finde en indstilling svarende til den i Zoom, som kan blokere refleksioner.
Hele undersøgelsen kan hentes som en pdf-fil her:´Private Eye: On the Limits of Textual Screen Peeking via Eyeglass Reflections in Video Conferencing.