Med snart 10 år på bagen som tech-journalist, har jeg erfaret, at man hurtigt kan lodde hvor banebrydende et produkt er alt efter hvor mange af kollegerne på kontoret nysgerrigt stikker hovedet forbi.
Efter den målestok er LG’s nye DualUp skærm noget af det mest banebrydende, jeg har har haft fornøjelsen af at teste i 2022.
Skærmen er da også noget det mest aparte du kan få til dit skrivebord. Du får nemlig en skærm som er højere, end den er bred.
Og efter nogle uger med skærmen er det med blandede følelser, at den sendes retur.
Et spørgsmål om format
Du har givetvis et væld af skærme i dit liv. Du har en i lommen i din smartphone, en i din stue til din Netflix og en på din bærbar.
Din bil og din kontormaskine har givetvis også en eller to og sådan er vi allerede op på mere end en håndfuld, før vi overhovedet har talt dit eventuelle smart-ur eller tablet med.
Fælles for dem er at skærme typisk tilbyder et wide-screen format, i det allestedsværende 16:9 format, som alene blev en standard, fordi man dengang dvd’en udkom valgte at indgå et kompromis mellem fjernsynsformat (dengang 4:3, svarende til 12:9) og biograf-format (2,39:1, svarende til ca 21,5:9).
Tænk engang – de skærme vi anvender er dybest set ikke tilpasset, hverken det ene eller det andet behov, men er blot en kompromisløsning.
Det skal åbenbart være lyv, har sydkoreanske LG tænkt, med sin seneste DualUp-skærm (28MQ780), som kommer i et ganske ukurant format: 16:18.
Her diskes simpelthen op med et nærmest kvadratisk format, som svarer til styk 16:9 skærme klasket ovenpå hinanden.
Og til en lang række formål fungerer det faktisk fortrinligt. Består dit arbejde af at have flere vinduer åbne på en gang, som mit, hvor jeg ofte har et redigeringsvindue og en mail eller visning-vindue oppe samtidigt, vil du hurtig blive glad for dette setup.
Opsætning og justering
En ofte overset dimension ved skærme, er hvor nemt det er at indstille den i den rette højde og vinkel i forhold til ens siddestilling.
Lige i mit tilfælde dumper DualUp-skærmen, da den fod der følger med, skal spændes fast til skrivebordet. Mit hæve-sænkebord har dog en kant, som den medfølgende fod ikke kan gabe over, hvorfor jeg slet ikke kan montere den.
På man andre borde vil det med al sandsynlighed ikke være noget problem. Kan du ellers få den til at sidde fast, vil du belønnes med en skærmanordning som er perfekt vægtet og som let kan justeres med en enkel hånd.
Selv skærmen er overraskende let – hvilket naturligvis letter håndteringen, men som samtidig får den til at virke billigere end den er.
Du får kun grå og kedelig plast for dine penge.
Kanterne omkring skærmen er desværre heller ikke særlig smalle, hvorfor der vil være en markant sort bjælke at se på, hvis man skulle have to af disse skærme side om side.
Bagpå finder man er glimrende udvalg af porte, med to gange HDMI, en DisplayPort, og fire USB-tilslutninger, hvoraf den ene fungerer som en 90 watts strømforsyning til din laptop.
Selve indstillingerne får man frem ved at klikke på den fysiske mini-joystick, som gemmer sig nederst på skærmen. Menuerne er som på de fleste skærme ganske rudimentære, men man navigerer relativt uhindret igennem og finder hurtig den indstilling man søger.
I brug
Skærmen strækker sig dog over 27,6 tommer, hvilket for mange er et godt kompromis når det gælder størrelse.
Formatet er dog højere end det er bredt, hvorfor det ikke er meget bredere end en klassisk 21 tommers skærm.
Det bliver derfor som om, at apps lige mangler den sidste albuerum i bredden. Hvad du savner i bredden, får du til gengæld i rigelige mål i højden, hvor LG rammer den øvre grænse for, hvor meget man vil kigge op og ned, for at få overblik over ens dokumenter.
Efter nogle uger med skærmen, er jeg blevet lidt lun på konceptet, men må samtidig sande, at jeg savner noget bredde på mit skærm-udsyn.
På sin vis giver det mening.
Der er blot et bestemt område i dit synsfelt som er i den helt rette højde i forhold til dine øjne. Men nu har man jo to øjne – og det felt er bestemt bredere end det er højere.
Tekniske færdigheder
Ser man på hvad selve lærredet har at byde på vil man først bemærke at opløsningen er en lidt af spøjs størrelse. På den ene led disker skærmen på 3K opløsning, mens den på den høje led matcher vilde 6K.
Hvor om alting er, er det rigeligt til, at alt står helt skarpt.
På de øvrige billedparametre, som skærme måles på er DualUp godt med.
Baggrundsbelysningen er ensartet og tilpas lysstærk til formålet, mens kontrasten kan nå hele 2000:1, hvilket kun overgås af de dyre OLED eller mini-LED skærme.
Farverne er samtidig frodige og velkalibrerede, hvilket alt i alt gør skærmen oplagt til professionelt grafisk arbejde. Men det er vel også det kernepublikum, som skærmen er skabt til.
Hvad der kan overraske lidt, er højttalerne, som faktisk lyder bedre end det, man finder i de fleste skærme.
Man kunne da godt se en film på skærmen her, selvom det vil give nogle massive sorte bjælker over og under. Faktisk vil man få lidt mere bredde på, ved at lægge skærmen på siden.
Fortjener en niche-tilværelse
Jeg plejer at bifalde, når en producent tør at tage nogle chancer og forsøger sig med nogle nye formater - ekselpelvis da Huawei forsøgte sig med et atypisk format.
Men i lige dette tilfælde er LG’s gået hinsides det, der vil give mening for de fleste.
Rent visuelt fejler skærmen ikke noget, tværtimod, men det hjælper ikke noget, når det ikke fylder ens synsfelt ud på optimal vis.
Når skærmen samtidig debuttere over de fem tusinde kroner, føles billig og kommer med en fod, der ikke altid lige passer ind, er det svært at anbefale til andet end niche-præget brug.