Microsoft har siden sommeren 2021 udbetalt 13,7 millioner dollar - godt 101 millioner kroner - i dusører.
Pengene er gået til white hackere og it-sikkerhedsfolk, som har modtaget dusører i forskellige størrelsesordener for deres opdagelse af sårbarheder og bugs i Microsofts systemer.
Pengene er faldet via Microsofts 17 forskellige dusør-ordninger i perioden 1. juli 2021 til 30. juni 2022.
Microsoft meddeler, at pengene er blevet udbetalt til mere end 330 personer i 46 lande for indrapportering af 1.091 sårbarheder, bugs og lignende.
Den største enkelt-stående dusør lyder på 200.000 dollar - knap halvanden million kroner.
Gennemsnitlig har dusørjægerne dog fået udbetalt noget mindre beløb, i det gennemsnitsbetalingen for opdagelsen af en bug lyder på 12.000 dollar - omkring 88.000 kroner.
Microsoct udbetaler dusører via 17 forskellige ordninger med fokus på eksempelvis Edge, Azure, servere, M365, Dynamics 365 og udviklings-værktøjer.