Artikel top billede

ITU afviser flere it-studerende: Optagelsesprocent styrtdykker

ITU må skuffe langt flere potentielle it-studerende end tidligere. Optagelsesprocent er faldet med en sjettedel på to år.

Årets opgørelse af ansøgninger til IT-Universitetet viser, at til trods for flere ansøgninger må håbefulde it-studerende kæmpe om færre pladser.

I alt er der modtaget 1.768 ansøgninger, heraf 727 som første prioritetsansøgninger. Af dem kommer kun 416 igennem nåleøjet ind til Universitetets bacheloruddannelser.

Der er otte procent færre pladser end i 2021, hvor 455 it-studerende sikrede sig en plads. Årets optag er samtidig 17,5 procent lavere end i 2020, hvor 504 nye it-studerende blev indskrevet.

På to år er optagelsesprocenten faldet fra 27,9 til 23,4 procent - et fald på en sjettedel.

ITU’s konstituerede rektor Jens Christian Godskesen beklager, at der ikke kan tilbydes flere pladser, men forklarer, at antallet af pladser de sidste to år er justeret op takket været en coronapulje, som nu er udløbet. Samtidig betyder den politiske aftale om udflytning af uddannelsespladser, at der ikke kommer flere pladser i spil i dette årti.

”Desværre har vi ikke lov at udbyde flere pladser på IT-Universitet frem mod 2030. Udmøntningen af den politiske aftale om udflytning af uddannelsespladser fra de store byer, som blev besluttet i marts 2022, har den konsekvens for os, at vi skal bevare status quo i antallet af pladser frem mod 2030,” forklarer han.

Ekstrem mangel på it-arbejdskraft

Mens ansøgere må kæmpe om et svindende antal studiepladser, viser en prognose fra Ingeniørforeningen IDA og Danske Gymnasier at der i 2030 i Danmark vil være et underskud på 78.000 faglærte indenfor it og teknik.

”Arbejdsmarkedet tørster efter de kompetencer, som vores kandidater kommer ud med efter endt uddannelse. Vi ved fra de store erhvervsorganisationer, at deres medlemsvirksomheder desværre må takke ’nej’ til ordrer, fordi de mangler universitetsuddannede it-specialister. Derfor er det med stor ærgrelse, at vi har færre pladser i år og må afvise mange af de unge, der gerne vil læse en it-uddannelse hos os. De unge gør jo egentlig kun det, som samfundet har bedt dem om i flere år – nemlig at tage en uddannelse, der giver dem kompetencer, som er helt uundværlige for samfundet,” påpeger ITU-rektoren.

Tal fra analyseinstitutterne IRIS Group og HRS Economics viser, at der i dag er mangel på 7.500 it-kyndige i Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer