Artikel top billede

(Foto: Folketinget/Henrik Sørensen)

Her er de 12 eksperter der skal rådgive regeringen om håndtering af tech-giganter

Regeringen vil have 12 eksperter med blandet baggrund til at rådføre sig angående hvordan tech-giganternes indflydelse skal håndteres.

Tech-giganterne som Facebook, Google, Amazon og Apple har alle bragt et væld af nye muligheder for både private, organisationer og forretninger.

I kølvandet på deres massive indflydelse følger også skyggesider, som udfordringer med monopolmisbrug, deling af ulovligt, polariserende og skadeligt indhold, digital mistrivsel samt skabt mulighed for algoritmiske røgslør der skjuler ovenstående.

For at håndtere de udfordringer nedsætter regeringen en bredspektret gruppe af 12 eksperter med erfaringer fra blandt andet erhvervslivet og tech-giganternes forretningsmodeller, oplyser Erhvervsministeriet.

”Kampen mod de negative effekter af tech-giganternes indflydelse er en af de vigtigste udfordringer i vores tid. Tech-giganter har på kort tid fået enorm indflydelse på vores liv, vores børn og unges trivsel og den demokratiske samtale i Danmark. Jeg er glad for, at vi nu har eksperter fra en lang række felter med om bord i arbejdet med at skærpe den demokratisk kontrol med tech-giganterne. Det er så utrolig vigtigt, at vi finder veje til at få tech-giganterne til at tage et større ansvar”, lyder det fra kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Her er det nye råd

Formand for ekspertgruppen bliver professor mso i kommunikation og digital transformation ved CBS og medlem af Dataetisk Råd, Mikkel Flyverbom.

Han skal sammen med den øvrige ekspertgruppe løfte disse fire opgaver:

  • Drøfte udfordringer ved tech-giganternes forretningsmodeller og konsekvenserne for det danske samfund, herunder for den demokratiske samtale.
  • Komme med oplæg til hvordan den demokratiske kontrol med tech-giganterne kan styrkes, herunder belyse positive såvel som negative konsekvenser med særligt fokus på forretningsmodellerne.
  • Fremlægge forslag og konkrete anbefalinger, herunder overveje om det skal løses i nationalt eller EU-regi, til håndtering af disse problemstillinger.
  • Inddrage og drøfte internationale erfaringer i arbejdet, for at sikre en ansvarlig teknologisk udvikling, der understøtter Danmarks demokrati, velstand og sikkerhed i en globalt forbundet verden.
Nedsættelsen af ekspertgruppen er en blandt 22 initiativer, som regeringen har iværksat siden august 2021 i forbindelse med udspillet ”Tech-giganter: mere retfærdig konkurrence og bedre forbrugerbeskyttelse”.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere