Artikel top billede

(Foto: NNIT/ Jakob Boserup)

Overblik: Alt om kæmpe-opsplitningen af NNIT - kommer til at forandre det danske it-marked

Overblik: Opsplitningen af NNIT har været længe undervejs og kommer til at ændre det danske it-landskab, hvor der nu introduceres en ny storspiller, mens NNIT selv skal indrettes på en ny måde. Få overblikket over opsplitningen.

Overblik: NNIT bliver delt op i to nogenlunde lige store forretninger, når selskabet nu udskiller hele sin infrastruktur-forretning i et selvstændigt selskab.

Dette selskab bliver fra begyndelsen en storspiller på det danske outsourcing-marked under ledelse af den tidligere direktør for IBM Danmark, Henrik Bodskov.

Han er fortsat ansat i IBM og vil derfor endnu ikke fortælle Computerworld om sine planer med det nye selskab.

Det vil til gengæld NNIT’s CEO, Pär Fors, der har stået i spidsen for opsplitningen af det store selskab.

Få overblikket over opsplitningen og det nye NNIT herunder.

Klik på hver enkelt artikel for at læse mere.


NNIT sælger kæmpe-division: Indsætter tidligere IBM-direktør Henrik Bodskov som topchef
NNIT sælger kæmpedel af forretningen til kapitalfond for halvanden milliarder kroner og etablerer selvstændigt selskab. I spidsen indsættes tidligere IBM-topchef Henrik Bodskov.


Her er det nye NNIT: Medarbejderstab og omsætning halveres - al fokus kommer til at ligge på to områder
NNIT bliver omtrent halveret med frasalget af hele sin infrastruktur-forretning og sine datacentre. Selskabet vil nu satse hårdt på to områder.


NNIT-frasalg skaber en ny kæmpe-spiller på det danske outsourcing-marked med tidligere IBM-direktør Henrik Bodskov i spidsen
Med opsplitningen af NNIT skabes en ny kæmpe-spiller på det danske outsourcing-marked. Her er planen.


NNIT har forsøgt at sælge sin infrastruktur-forretning i lang tid - men har været bundet: Novo Nordisk har haft afgørende rolle i kulissen
NNIT har ad flere omgange forsøgt at afhænde sin infrastruktur-forretning, men nu lykkedes det endelig for konsulenthuset. Det er dog ikke kun selskabets topledelse, der har noget at sige i denne proces. Storkunden og majoritetsejer Novo Nordisk sidder med et afgørende mandat i forhold til frasalget.


Derfor har NNIT været nødt til at sælge sin infrastruktur-forretning
ComputerViews: NNIT siger farvel til omkring halvdelen af den samlede butik, når infrastruktur-forretningen overlades til Agilitas. Derved står det stolte konsulenthus tilbage med et maskineri, der i langt højere grad er gearet til vækst.


Derfor skulle der findes en køber til NNIT's infrastrukturforretning: "Det har været en meget kompleks proces"
Interview: NNIT's direktør Pär Fors lægger ikke skjul på, at han har haft et stort ønske om at få splittet organisationen op. Derfor glæder det ham, at en kompleks forhandling nu er overstået med den rette køber, som Novo Nordisk også har givet grønt lys til.


NNIT-aktien buldrer i vejret efter opsplitning og frasalg af halvdelen af forretningen
NNIT-aktien stryger til vejrs i kølvandet på meddelelsen om, at NNIT frasælger halvdelen af sin forretning.


Derfor har NNIT tabt millioner af kroner og tabt omsætning i første kvartal - men nedtur er kun 'midlertidig', siger direktør Pär Fors
Interview: En række aflyste projekter giver NNIT en skidt start på året, hvor omsætningen og bundlinjen går tilbage. Topchefen fastholder dog forventningen om positiv vækst for hele året. "Vi anser det kun som et midlertidigt bump," siger NNIT's direktør Pär Fors.