Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Året er 1983. Jeg er lige vendt hjem efter et års ophold på Louisiana State University, hvor jeg tog det såkaldte Sophomore Year (andet år) med hovedfag i Computer Science og bifag i Europæisk Historie.
Jeg fortalte vidt og bredt til alt og alle (imagine that!), at amerikanerne var virkeligt flinke, og at jeg havde lært en masse, og at der var nogle mærkelige ting, der foregik derovre, såsom at midaldrende damer omgikkes deres hunde og katte som om de var menneskebørn, og at der var noget, der hed politisk korrekthed m.m.m.
Reaktionen fra mine danske venner, bekendte og familie var fuldstændig enslydende ved hver eneste samtale:
Nej, amerikanerne var ikke flinke, de var blot overfladiske.
Nej, de ansatte i butikker og på restauranter var blot overfladisk venlige og servicemindede på grund af drikkepengene.
Nej, universiteterne var meget dårligere end de danske.
Det med humanisering af husdyr troede de dog på, for det lød godt nok åndssvagt.
Det med politisk korrekthed og detaljerede advarsler om ikke at proppe pekingeseren i mikrobølgen troede de også på, for det var åndssvagt.
Tiden gik
I årtierne, der fulgte, skete der to ting:
For det første: Mange af mine venner, bekendte og familie drog til USA og kom hjem og fortalte, hvor flinke amerikanerne var.
En del tog på universitet og kom hjem og fortalte, hvor meget de havde lært.
For det andet: Humaniseringen af husdyrene, den politiske korrekthed og de meget detaljerede advarsler om anvendelse af alt kom med 10-20 års forsinkelse.
Det sidste skyldes formentlig, at den slags pjank er en funktion af stigende velfærd, og det bliver ikke bedre af at alle mulige mærkelige mennesker kan finde hinanden via internettet nu.
Maslow ville være målløs over, hvor meget videre end selvrealiseringen vi har evnet at bevæge os.
Situationsrapport fra i dag
Nå, men jeg har lige været i USA igen.
Rejst rundt i i alt 39 dage med min hustru oppe i det nord-vestlige hjørne, i det syd-vestlige hjørne, i Texas-Louisiana-korridoren og 20 dage op og ned ad Vestkysten, fra Seattle, over Portland og San Francisco/Silicon Valley til Monterey og Las Vegas.
Ikke ét eneste sted manglede skiltet "We're hiring". Ikke ét. Alle mangler folk.
Uden for Clint Eastwoods tidligere restaurant i Carmel stod der på skiltet:
"We're short staffed. Please be kind to those that did show up. Nobody wants to work anymore. We're doing our best."
4,5 million amerikanere siger op hver måned og søger noget andet.
Og jeg skulle hilse og sige fra gode venner, der driver serveringssteder på Roskilde Festivalen vha frivillige, at de ikke kan skaffe de sædvanlige frivillige i år.
De har fået et bedre tilbud eller vil hellere lave noget andet. De sædvanlige ventelister fra tidligere er er sendt til /dev/null.
Jeg tror, at vore forældre må have set på hippie-/ungdomsoprøret og den seksuelle frigørelse fra 1968 og frem på samme måde.
Er ungdommen blevet komplet skør? Kan de ikke tænke? Mens vi, der var børn og unge, mens det skete, jo egentlig bare levede i det som et naturligt livsvilkår.
Jeg tror, at pandemien for mange var et to-årigt break, hvor de kunne trække vejret, tænke sig om og finde ud af, at man kan mange forskellige ting i dette liv.
At man kan forlange at arbejde hjemmefra, hvis man helst vil det. Selvom det før pandemien kun var cheferne, der havde cajones og selvdisciplin nok til at kunne arbejde derhjemme.
Derudover kan jeg oplyse, at næste skridt efter humaniseringen af husdyrene er animaliseringen af menneskene.
En 16-årig high school-student fortalte mig, at flere af hendes veninder identificerer sig, og klæder og opfører sig skam også, som katte. Just so you know. Og det var endda i Texas. Hun sagde, at det nogle gange virkede lidt mærkeligt på gangene på hendes skole.
Om IT
Hvad angår it, så mangler alle jo udviklere. Og de kan arbejde hjemmefra.
Så nogle af dem tager flere jobs og lægger måske en times eller tos arbejde i hvert job om dagen.
Der går som regel adskillige måneder før de bliver fyret for ikke at lave nok, fordi man for alt i verden vil holde på udviklerne, og eftersom startlønnen for en nyuddannet, der kan kode, er en kvart million dollar om året, giver det jo god mening.
Måske man endda kunne "fronte" flere af de gode jobs og så have 10-20 billige folk i andre lande til at lave koden? Det må jeg lige overveje.
Rekorden var en gut, der dokumenterede hele forløbet i en podcast og nåede op på seks samtidige udviklerjobs.
En enkelt jobsamtale
Jeg var til en enkelt jobsamtale - og diskuterede andre muligheder derovre med mine venner fra alle mulige bikse i Seattle og Silicon Valley - og der var én ting, der slog mig under samtalerne, og som fik en masse ting til at falde på plads.
Og som forklarer, hvorfor store it-projekter mislykkes i Danmark og lykkes i USA.
Jeg har så, meget uvant for mig, forhørt mig hos folk med indsigt i disse ting herhjemme, alle med reelle og hårde erfaringer med store og meget store projekter, og alle (fire!) har bekræftet min tese.
Jeg ved også, at jeg ligeså godt kunne skrive, at vi bør indføre atomkraft i Danmark eller afskaffe landbruget.
Begge ting er rationelle og gavnlige for landet, klimaet og naturen, men det gør så sandelig ikke, at folk er enige. Tværtimod. Og sådan har det været i alle de år, jeg kan huske.
Når man undrer sig over, hvorfor amerikanerne ikke kan gøre det logiske og forbyde de 400 millioner håndvåben, som de render rundt med (der sælges 20 millioner nye om året, hvoraf de fem millioner er assault rifles a la AR-15), så betænk vore hjemlige debatter om EU, landbruget og atomkraft 
.
Og nu til sagen
Til sagen! Jeg skal gøre det kort:
Alle, der bestrider ledelses- eller chef-stillinger i et it-projekt derovre - fra team leads til magtfulde superbosser - skal have dyb, teknisk forståelse for hele teknologistakken, der anvendes. Ingen undtagelser.
Yes, man skal også for eksempel kunne vise ledelseserfaring, kommunikationsevner skriftligt og mundtligt, erfaring med networking, community building, eller hvad ved jeg, men ALTID tillige reel viden om teknologistakken, der anvendes.
Ellers kan man jo ikke forstå sine folk og problemerne, endsige kommunikere det præcist og korrekt videre op og ned i lagene i organisationen.
Det er en selvfølge derovre. Både i det private og det offentlige.
I Danmark er det, som jeg tidligere har undret mig over, rent faktisk lovligt at være chef/leder indenfor it og endda indenfor store, vigtige, offentlige projekter og sige ordene "Jeg er jo ikke tekniker" eller lignende, der tydeligt viser, at vedkommende ikke interesserer sig et hak for andet end et fedt liv med sjove møder og inspirerende sammenkomster.
Thi ellers ville de selvfølgelig vide en masse om it, teknologistakken, DevOps/SAFe/Scrum og alt muligt andet i deres projekt.
Ofte ved de mere om deres fritidsinteresser og hobbyer end om deres teknologistak.
Forestil jer ledere indenfor revision og regnskab, der ikke vidste et hak om revision eller regnskab.
Fordi det aldrig har interesseret dem. Ville vi finde os i det? Ville vi undre os, hvis de ikke lykkedes med deres projekter?
Det var bare dét, jeg ville sige, hej.
Der er jo desværre ikke længere debat i forlængelse af disse klummer, men skriv da til mig i stedet på mogensxy@gmail.com - jeg svarer altid alle, og jeg tager gerne input med ind i senere klummer.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.