Den danske nationalbank er dybt involveret i udviklingen af nye digitale løsninger for nationalbanker på tværs af nationaliteter.
Nationalbanken driver sammen med Sveriges Riksbank og centralbankerne i Norge og Island en digital innvovations-afdeling kaldet BIS Innovation Hub Nordic Center.
Innovations-hub’en, som ligger i Stockholm, begyndte arbejdet tidligere i år og er en del af et initiativ taget af Bank for International Settlements, BIS, som er en international organisation for centralbanker.
Den svenske vicenationalbankchef Cecilia Skingsley er netop blevet globalt ansvarlig for BIS’ globale digitale initiativ, som altså foregår i Stockholm og i flere andre innovationshubs verden over, skriver Computerworlds svenske søstermedie ComputerSweden.
Centrenes rolle er at udvikle proof of concepts for at se, hvilke ideer der kan implementeres og skabe et vidennetværk, fastslår Agustin Carstens, der er topchef for BIS.
Han understreger også, at de nordiske lande er langt fremme og er teknisk stærke.
“Der er meget for andre centralbanker at lære af dem - de bidrager klart, “ siger han.
Digitale kroner
Nationale digitale valutaer - såkaldt centralbank digital valuta (CBDC - står højt på dagsordenen for alle verdens centralbanker i dag, lyder det fra Agustin Carstens.
“Interessen for et elektronisk alternativ er stor, og når brugen af kontanter nu reduceres, har vi heller ikke andet valg end at give befolkningen en teknologisk overlegen repræsentation af penge”, siger Agustin Carstens.
Selvom centralbanker skal samarbejde og udveksle viden, er selve designet af digitale valutaer nationalt og kan gøres på forskellige måder – det vigtige er, at de samarbejder med hinanden, så det eksempelvis er muligt at skifte til andre digitale valutaer.
“De kan indrettes, som man vil til nationalt forbrug, når det kommer til de tekniske aspekter - på samme måde som man på landsplan bestemmer, hvordan man får adgang til el. Men systemerne skal kunne kobles sammen, så man kan veksle euro, kroner eller pesos på en problemfri måde,” siger han.
De skal heller ikke ligge i en separat boks hos centralbanken men skal kunne konverteres til penge i kommercielle banker.
“Det her bliver en win-win situation, hvor selv kommercielle banker får en tung repræsentation. Ligesom med kontanter udstedt af centralbanker er det ikke her, du går hen for at hente dem – du går til pengeautomaten. Der skal være en sådan grænseflade mellem centralbanken og befolkningen, og den bør leveres af kommercielle banker”, siger Agustin Carstens.
Kryptovalutaer er flygtige og usikre
Fremkomsten af kryptovalutaer har været med til at skubbe på udviklingen ifølge Agustin Carstens.
“Det har fået os til at tænke mere aktivt over det”, siger han.
Samtidig afviser han generelt kryptovalutaer.
“De er flygtige og usikre. Vi kan historisk se en tendens til, at forskellige iværksættere forsøger at udvikle penge. Men det viser sig altid meget ineffektivt og er svært at gøre rentabelt”, siger Agustin Carstens.