IBM har altid været kendt for at have lukrative pensionsordninger, men selskabet vælger nu at trække støtten til en række klubber for pensionerede medarbejdere, som findes over hele verden.
Det skriver det britiske it-medie The Register.
Klubberne har blandt på grund af støtten fra IBM været med til at arrangere sociale sammenkoster, ture og rejser for de pensionerede IBM-folk.
Men ifølge The Register vil selskabet stoppe sine bidrag til pensionsklubberne, og ifølge det britiske medie har ordningen været således, at alle tidligere medarbejdere i IBM med mere 10 års anciennitet kunne melde sig ind i klubben og få adgang til en række goder ved at betale et mindre årligt kontingent.
”Revurderingen bliver foretaget i forbindelse med udviklingen af nye og mere moderne tilgange til medarbejderinddragelse. Det betyder, at IBM fra slutningen af juni 2022 vil stoppe sin formelle støtte til de britiske klubber,” oplyser Elisa Pearson ifølge The Register i en mail.
For mange af klubberne betyder de manglende tilskud fra IBM, at de bliver nødt til at lukke.
”Vi kan ikke fortsætte driften uden tilskuddet fra IBM og derfor er det med et tungt hjerte, at vi må meddele at vi lukker ned,” lyder det ifølge The Register fra en af klubberne.