Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Siden antikken har enhjørningen været et mytisk fabeldyr. Med sit karakteristiske horn i panden er den indenfor forretningsverden blevet symbolet på virksomheder værdisat til over en milliard dollar, og i Danmark har vi været dygtige at skabe en lang række af disse – eksempelvis Tradeshift, Unity og Zendesk.
Ikke desto mindre er det også ét af de mest hypede begreber i iværksætterverden indenfor it og tech i denne tid.
Konstant melder tech-startups ud, at de vil være den næste danske unicorn (enhjørning), og fra ventureselskabernes side, hvor fabeldyret første gang blev brugt i forhold til iværksætteri, er meldingen ikke overraskende den samme.
Nu er der absolut intet i vejen med at drømme stort, men et mantra, jeg lærte i min tid i Silicon Valley (I know – af alle steder), lyder samtidig: Tænk stort. Handl småt. Fejl hurtigt og billigt.
Det er ingen hemmelighed, at unicorns sjældent fejler billigt. Faktisk viser tal fra McKinsey og The Economist, at det samlede unicorn-tab om året lyder på over 500 milliarder kroner i USA alene.
Tilsvarende tal har vi ikke for Danmark, men der er ingen tvivl om, at der findes flere ikke-profitable unicorns i verden (Snapchat, Dropbox, Lyft, Uber, Wework etc.), end den findes profitable af slagsen (ex. AirBnb og Just Eat).
Fabelforretninger
Mytefortællinger har det således med også at skabe fabelforretninger, hvor den solide og profitable forretning skubbes i baggrunden til fordel for en yderst aggressiv vækststrategi.
Lidt ligesom enhjørningen aldrig har eksisteret i virkeligheden, selvom man troede det tilbage i middelalderen, så kan der være en tendens til, at unicorn-fortællingen får skabt narrativer, der er ’for gode til at være sande’.
Et meget konkret eksempel på dette finder man, når man læser studierne fra blandt andet Ilya Strebulaev fra Standford University, som viser, at den gennemsnitlige unicorn bliver værdiansat 60 procent for højt i forhold til den berettigede valuation.
Det er meget vigtigt for mig at slå fast, at jeg på den ene side elsker den ’fuck janteloven-tilgang, der er i at smide unicorn-kortet, men at jeg samtidig synes, det er blevet en kliche i dansk iværksætteri og risikerer at fjerne fokus fra essensen af godt entreprenørskab: At skabe virksomheder som løser reelle problemer for reelle kunder (og meget gerne for verden) samt med profit for øje på den lidt længere bane.
Med det in mente vil jeg derfor foreslå Computerworlds faste læsere og alle andre, der måtte komme forbi dette indlæg, at vi i stedet begynder at bruge elefanter som en smuk og stærk metafor for den type virksomheder, som danske iværksættere bør stræbe efter at skabe i fremtiden.
Det betyder ikke, at unicorn-drømmen er noget skidt, og jeg advokerer ikke for et enten-eller, men vi skal gøre hinanden opmærksomme på de væsentlige forskelle imellem elefanter og enhjørninger.
Elefanter er modsat enhjørningen ikke et mytisk fabeldyr, men en virkelig skabning og endda en meget smuk én af slagsen.
Eksempelvis gælder det for elefanten, at når et medlem af dens gruppe dør, så mødes de efterladte elefanter og sørger. Det gør de ved at ’begrave’ den afdøde elefant i blade og græs samt vedligeholde dens ’gravsted’ i ugevis efter ritualet.
Flere år efter elefantens død besøger gruppen forsat dens gravsted i form af efterladte knogler som et billede på det nære sammenhold, der findes indenfor denne dyreart.
I gamle dage og i nogle nulevende kulturer er elefanten udover disse empatiske træk også et symbol på styrke og held – netop to af de ting, der er fuldstændig afgørende for succesfulde iværksættere.
Jeg kender ikke mange vækstiværksættere, som ikke vil fremhæve evnen til at holde ud (’Iværksætteri er et maraton, ikke en sprint’, Mette Lykke) samt betydningen af held (’De fleste iværksættere indrømmer gerne, at held spillede en stor rolle i deres succes.’, Richard Branson) som to helt afgørende komponenter i forhold til at lykkes og skabe noget stort.
Samtidig er elefanten blevet anvendt som symbol på spirituelt velvære – i dag kalder vi det nok nærmere mental sundhed -, og i en tid, hvor iværksættere er de mest stressramte i verden, er også den komponent vigtigere end nogensinde for startups, der har vækstdrømme.
Endelig er elefanter loyale og beskyttende overfor deres nærmeste, og som leder af en vækstvirksomhed står det mig til stadighed klart, hvor vigtigt et ansvar, man har som founder, i forhold til at sikre trivsel iblandt sine medarbejdere samt møde dem med anerkendelse og empati.
Ud fra alle disse betragtninger samt de nøgletal, der findes i studierne fra blandt andet McKinsey og Stanford, vil jeg derfor advokere for en fremtid for dansk iværksætteri, hvor det er udmærket at dyrke fabelforretningerne, men hvor det er endnu vigtigere at fokusere på et sundt og bæredygtigt fundament for fremtidig vækst og succes.
Det kræver af iværksætterne selv, at vi bygger stærke, vedholdende og empatiske forretninger, hvor vi anerkender, at det også kræver udholdenhed og held at udleve de drømme, vi har på egne vegne; for vores kunder og for vores fælles verden.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.