Skabes de nye digitale produkter bedst, hurtigst og mest profitabelt trygt inde i maven af organisationen - eller i en trendy garage på sikker afstand af firmaets immunforsvar, som slår nye ideer ihjel.
Det er et af de centrale spørgsmål, når det handler om at sikre den bedst mulige digitale forretningsudvikling og innovation.
Og det er et af de spørgsmål, som Clarissa Eva Leon, CDO hos Dagrofa, er unikt kvalificeret til at svare på.
For inden jobbet som CDO stod Clarissa Eva Leon i flere år i spidsen for DSB's digitale innovationsenhed kaldet DSB Digital Labs. Og nu sidder hun på et nyt direktør-område midt i en virksomhed.
Så lyt med når vi i denne episode af Computerworld-podcasten The Digital Edge vender fordele og faldgruber, når det handler om at skabe den eftertragtede digitale succes. Hør blandt andet:
- Hvordan Clarissa Eva Leon som CDO er begyndt helt inde i hjertet på Dagrofa - og hvordan hun prøver at undgå at ramme immunforsvaret.
- Hvorfor diplomati er en essentiel del af jobbet med digital udvikling - og hvorfor det ofte er en dårlig ide at tale om sit mandat.
- Hvor meget hastighed betyder i udviklingen af digitale løsninger.
Værter på episoden er Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld og Jesper Schleimann, der er Chief Innovation Officer, for Nordeuropa hos SAP.
Husk du kan abonnere på The Digital Edge på iTunes (link) eller RSS (link)
Vi hører meget gerne, hvad du syntes om den konkrete episode. Så tøv ikke med at sende en mail til lja@cw.dk med din feedback.
Lyt også til de seneste udgaver af The Digital Edge: