IBM skal betale 720 millioner kroner i erstatning til et britisk forsikringsselskab efter et fejslagent it-projekt.
Her skulle IBM levere en agil software-platform til forsikringsselskabet CIS General Insurance, men den amerikanske it-gigant endte efter et problemfyldt forløb med at annulleret kontrakten, der havde en værdi på 1,6 milliarder kroner.
Det skriver it-mediet The Register.
Forfærdelig og pinligt
Kontrakten blev indgået i 2015, hvor IBM blev forpligtede sig til at levere en britisk udgave af platformen Insurer Suite, og allerede to år senere endte IBM med at rive kontrakten i stykker.
Ved et retsmøde i 2020 beskrev forsikringsselskabets topchef Mark Summerfield platformen som både ”forfærdelig” og ”pinlig”.
”I bagklogskabens lys er det åbenlyst for mig at vi blev solgt et produkt, der endnu ikke eksisterede,” forklarede han ifølge The Register.
I februar 2021 afgjorde en britisk dommer, at IBM på ulovligvis havde annulleret kontrakten og afgjorde i den forbindelse, at IBM skulle betale en erstatning på 116 millioner kroner. Men ved den netop afsluttede ankesag blev erstatningen dog mangedoblet og IBM skal således betale 720 millioner kroner.