Artikel top billede

Epos H6 Pro fås både i en åben og lukket version. Her er det den åbne, der kendetegnes ved perforeringerne i siderne. (Foto: Epos)

Test: Dette gaming-headset adskiller sig fra mængden på ét afgørende punkt - og lyder bare bedre

Et gaming headset skal være lukket, så alle udefrakommende lyde kan elimineres. Epos H6Pro fås dog både som lukket og åben type. Og den sidste mulighed kan bestemt være værd at overveje.

En gamer vil altid vælge en lukket hovedtelefon, og alligevel giver Epos H6 dig mulighed for at vælge både en lukket og en åben variant.

Vi har prøvet den åbne, og det giver bestemt nogle fordele.

Den 1500 kroner dyre hovedtelefon har perforerede sider, hvilket betyder at membranen kan bevæge sig mere frit.

Den åbne konstruktion giver ofte en anden akustisk profil. Ofte en mere levende lyd, især i bassen. Men også et lydbillede opadtil, der er mere artikuleret.

Teorien holder

Vi har prøvet begge modeller for at afprøve teorien om, at et mere åbent lydbillede holder.

Basområdet har en større klarhed og ikke den mere bulderbas, som man kan opleve fra mange lukkede enheder.

Lydbilledet er desuden stort og kraftfuldt. I spil med mange lydindtryk holder H6 lyden i skak. Præcisionen er høj. Selv meget komplicerede musikstykker i spil lyder ret godt.

Af samme grund fungerer H6 Pro bedre end mange gaming headset til at lytte til musik.

Gaming-hovedtelefoner har ofte langt flere betoninger end et ægte hi-fi headset. Men for et gaming-headset at være, klarer Epos alt meget godt.

Epos kommer oprindeligt fra Sennheiser, og selvom Epos i dag er et selvstændigt firma, så er det tydeligt at høre, at arven fra de dygtige lydfolk derfra stadig kan spores.

Således benyttes der 42 millimeter store membraner af en kvalitet, som vi normalt ikke forbinder med gaming.

Den påstand skyldes ikke, at jeg har skilt hovedtelefonerne ad. Men lyden har tydelige lighedstegn med gode musik-hovedtelefoner.

Lydmæssigt svarer H6 til en god hi-fi hovedtelefon i 1.000 kroners klassen. Det er bestemt godkendt for et gaming-headset.

Samtidig er byggekvaliteten over middel og bedre, end vi normalt ser i gaming-hovedtelefoner i denne prisklasse. Kald dem lidt mere voksne med mindre bling, om du vil.

Hovedtelefonen er kablet, og selv kablet er af høj kvalitet i både læder og det udvendige stof.

Høj komfort

H6 Pro Open er dog til gaming. Ingen tvivl om det. Og her er de som sagt med i den helt gode ende.

Herunder også i komforten. Dels er de næsten stof-lignende puder meget bløde og lækre. Og dernæst giver den åbne konstruktion alt andet lige lidt mere luft. Det er rart, når det er varmt.

Og denne kombination betyder, at hovedtelefonerne ikke opleves varme eller generende.

Nu er H6 Pro Open ikke pludselig blevet verdens bedste gaming-hovedtelefoner.

De er forholdsvist lette (309 gram), men er ret store, og det kan alt andet lige mærkes på hovedet over tid. Det er uundgåeligt.

Den aftagelige mikrofon kan vippes ned, men den er lidt træg og kunne køre lidt bedre. Til gengæld er lyden i mikrofonen god. Det er i hvert fald udmeldingen fra dem i den anden ende.

Luksus til solospilleren

Til prisen leverer Epos et ret enestående produkt. Der er ulemper ved den åbne konstruktion. Ikke mindst når du skal spille i samme rum som andre.

Men til at spille alene derhjemme er det genialt og det, smo jeg ville vælge, hvis jeg brugte mange timer på spil hver uge.

De er ikke perfekte, men leverer meget høj klasse i et marked, der ofte kendetegnes af "for meget gaffa og for lidt musik", som det hedder i musikbranchen.

Med andre ord får du i Epos et gaming-headset, hvor fokus alene er rette mod de vigtigste parametre, og derfor kvitterer vi også med en høj karakter.


Loading ikon