Reportage, Dansk Datamuseum: Det har længe været en velbevaret hemmelighed, at der i kælderen under medborgerhuset Tapeten i Ballerup var opmagasineret en masse gamle computere.
Der holdt Dansk Datahistorisk Forening til. Foreningen har et arbejdende værksted, hvor den mødes hver torsdag aften og arbejder med at få de gamle computere til at fungere.
Og hvis man havde særlige forbindelser, kunne man få lov til at komme ned i kælderen og få en rundvisning.
Men nu kan alle få et indblik i datalogiens danske historie.
For 13. februar på 64-års fødselsdagen for DASK-computeren åbnede det nye Datamuseum.dk på Charlotteskolen i Hedehusene ved Høje-Taastrup vest for København.
Hele historien
Hvis man fortæller en moderne teenager, at der for faktisk ikke så forfærdeligt mange år siden hverken fandtes mobiltelefoner eller internet, så kigger de underligt på en og spørger, hvordan man klarede sig uden internet.
Og under corona-krisen er det nok gået op for de sidste, hvor meget it har ændret verden.
Det er alt sammen sket indenfor de sidste 65 år.
Og på Datamuseet kan man se hele historien tilbage fra dengang en bit var repræsenteret af et hul i en hulstrimmel eller hulkort.
Man kan også se og prøve de gamle computere og læse om de mennesker, der var med til at skabe dem.
Der er dele af den første danske datamaskine, Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator (DASK) fra 1958.
Foreningen råder også over et fungerende eksemplar af Regnecentralens anden datamaskine, Geodætisk Instituts Elektroniske Regnemaskine (GIER) fra 1960.
Den havde en hukommelse på 1024 ord af 40 bits, hvilket var nok til, at Peter Naur kunne udvikle en Algol-compiler til datamaskinen.
Den er der desværre ikke blevet plads til på museet, så den er stadig opmagasineret.
Danmark var langt fremme
Danmark var nemlig meget langt fremme i starten af udviklingen - både med at udvikle de første computere og med at tage computere ind i undervisningen.
Allerede i 1975 indførte man faget i datalære i folkeskolen, og man kan se de gamle Piccoline-computere og læse om programmeringssproget COMAL.
Datalære blev desværre afskaffet igen i 1990 under Bertel Haarder, og siden har IT-Branchen kæmpet for at få informatik tilbage på skoleskemaet. Men det er en anden historie.
Det gik heller ikke så godt med de første danske it-virksomheder.
Den tidlige danske it-historie er desværre fyldt med virksomheder, der aldrig blev store.
Udover Regnecentralen kan man nævne Christian Rovsing og Dansk Data Elektronik, der alle endte med at lukke. Disse firmaer er rigt repræsenteret på udstillingen.
Mangler nyere dansk historie
Men der mangler noget om den nyere danske it-historie, hvor der er flere succeser.
Det kunne for eksempel være sjovt at fortælle historien om Unity og etablere et område, hvor man kan spille nogle af selskabets computerspil, eller hvor børnene kan prøve at udvikle sine egne computerspil og forstå, hvordan et computerspil fungerer.
På sigt vil Dansk Datahistorisk Forening gerne skabe et levende museum med den slags aktiviteter og også holde foredrag og særudstillinger.
Men til en begyndelse er det et kæmpeskridt, at de mange historiske ting er kommet op af kælderen og gjort tilgængelige for offentligheden, og at historien begynder at blive fortalt.
Og de fleste it-folk med en del år på bagen vil kunne genkende nogle af deres gamle computere, og man bliver helt nostalgisk af at se de gamle computere, som man har arbejdet med en gang.
Og planen er med tiden at udbygge museet og få plads til at udstille endnu flere af foreningens gamle genstande.
Museet åbner for offentligheden 3. april klokken 10:00-16:00, hvor der er gratis adgang, og derefter er planen indtil videre at holde åbent en søndag hver måned.
Der er også mulighed for at holde særligt åbent for virksomheder. Adressen er Charlotteskolen, Charlottegårdsvej 1 i Hedehusene.