Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Jeg skrev for snart mange år siden, at to ting karakteriserer danskerne: Vi er de klogeste til alt, og alle vore problemer er unikke. Derfor kan vi af gode grunde ikke lære noget af andre. Sagt med et skævt smil, naturligvis.
Jeg beskrev også dengang en rigtig sjov øvelse, som man kan lave med en dansker: Bed vedkommende om at nævne tre ting, som vi danskere er dårligere til end andre.
Så har man de der 10-15 minutters ro og fred til at lave alt muligt, mens vedkommende sidder og stirrer tomt frem for sig og vel nærmest ligner tigeren Stoffer, når Steens mor er i området.
Men ret beset har vi faktisk været ret gode til at bruge andre til at hjælpe os med at blive stadigt rigere.
Da min mormors kusine Lisbeth var på sit højeste engang i slut-60'erne/begyndelsen af 70'erne havde hun vel en snes kvinder siddende i kælderen i huset i Hammel, der syede børnetøj - og andre 40-50 bondekoner, der gjorde det samme derhjemme på deres gårde, når de havde tid.
Men så pludselig var hele den danske tekstilproduktion kørt til Portugal og Italien, og nogle år senere til Indien, osv.
Synd for bondekonerne og Lisbeth, men beskæftigelsesmæssigt kan vi jo ikke klage over BestSeller og de andre tøjgiganter, som vi har nu, befolket med tusindvis af designere og SoMe-koordinatorer, der nok ikke får lige så ondt i skulderen og ryggen som sykonerne hos Lisbeth.
Og som jeg nævnte i min forrige klumme (VLIGT: Vi Lever I Gode Tider - Computerworld) har danske virksomheder næsten lige så mange mennesker ansat udenf or landets grænser som inden for.
Og inden for it-branchen med 100.000 ansatte i Danmark, er det nok flere.
Fordom nr. 1:
Alligevel skal man altid høre den dér med, at it-folkene i de andre lande slet, slet ikke forstår noget som helst.
Lidt ligesom den dér med, at de amerikanske soldater slet, slet ikke har den fantastiske evne til at tænke selvstændigt som vore egne, fabelagtige Jens'er har.
Det kunne forekomme at være et paradoks, måske en anelse selvmodsigende: Vi ansætter flere og flere udenfor landets grænser, men de kan faktisk ikke bruges til så meget? Med mindre vi begunstiger dem med rigelige doser af vores visdom dagligt og stram styring? Really?
Fordom nr. 2:
En anden konventionel visdom er, at ny teknologi (og oursourcing) fjerner jobs.
Seneste inkarnation handler om AI og selvkørende biler. Det "NARrativ" startede i 1980'erne, og man kan jo undre sig over, at a) vi så ikke allerede har en konstant arbejdsløshedsprocent over 90, b) vores produktivitet falder over tid og c) vi bliver rigere og rigere.
Men nu er mysteriet endelig opklaret af en (venstreorienteret), amerikansk økonom.
Han har skrevet en bog, som fik Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, til at hoppe i stolen og lave et helt, helt fantastisk interview med ham, hvor Rune åbent lægger frem, hvad hans egne (hidtidige) fordomme har været på området, og hvor amerikaneren svarer klart og tydeligt.
Fantastisk podcast. Nyd den her! (det er episoden fra 22. januar 2022).
Jeg tror i øvrigt, at jeg kan pege på nogle enkelte ting, der måske kunne gøre vore kollegaer på de udenlandske kontorer ENDNU gladere for at arbejde for en dansk biks, aka nogle hårde erfaringer, som jeg har gjort mig gennem årene:
1) Kald dem mennesker
Aldrig har jeg været så flov (næsten), som da en fantastisk (dansk) medarbejder engang sagde til mig, lige da vi havde startet Miracle i 2000: "Mogens - gider I ikke nok kalde os mennesker i stedet for ressourcer?."
Og jeg har aldrig tænkt på mine medmennesker som ressourcer siden.
2) Sæt også dem til udfordrende ting
Engang havde vi fået tre-fire indere fløjet ind til Danmark.
Efter nogle dage brød frustrationen fra vores projektleder ud: De sad jo bare og lod som om de lavede noget. De havde ikke gjort dit, og ikke gjort dat.
Så kom én af mine unge, kvikke udviklere ind på mit fine direktørkontor og sagde: "Jeg tror jeg ved, hvad der mangler i setup'et med inderne henne i projektrummet: De er blevet anbragt ved lavere skriveborde end os danskere, OG vi sætter dem KUN til de kedeligste og mest repetetive opgaver. De skal altså også sættes til at lave de spændende ting, og måske endda tildeles skriveborde, der er lige så høje som dem, vi sidder ved!"
3: Byt om
Den virkelige lakmustest på, om man er en ægte, global biks er jo IKKE, at en gammel, bitter, hvid Oracle-database-mand sidder i Danmark og har kommandoen over syv unge, kvikke mennesker i Cebu på Filippinerne.
Næh, når organisationen udnævner en god kvinde i Cebu til at have kommandoen over syv gamle, bitre mænd i Ballerup, SÅ skal I bare se.
Reaktionerne vil ofte være ret muntre. Selv i meget, meget, MEGET store, danske vidunderbikse har dette skabt problemer.
Og mere sørgmuntre
Der er også de mere sørgmuntre oplevelser.
En ven spurgte en chef i et dansk firma, der havde udviklere i Serbien tilknyttet, om han på sigt kunne være interesseret i også at have nogle udviklere i Pakistan?
"Nej", kom det prompte svar, "for de er muslimer!".
Jeg tænkte bare i mit stille, og RET underlige, sind: "Det er sikkert rigtigt, at de ikke har muslimer i Serbien... mere", men jeg sagde det ikke til nogen. Ingen!
Tilbage til noget mere seriøst
Tilbage til noget mere seriøst:
Nogle af dem jeg taler med VIL sjovt nok have udviklere i andre lande, for de tør ikke KUN satse på at have danske udviklere ansat.
Det er helt i tråd med det gode, gamle princip om ikke at sætte alt på én hest, have en to-strenget strategi, og hvad man ellers har kaldt den dersens idé om at have højere beredskab og mindre sårbarhed gennem tiderne.
Fra Just-in-time til Just-in-case, som de smarte siger for tiden.
Anekdotisk evidens kunne i øvrigt tyde på, at de udenlandsk tilknyttede medarbejdere forbliver ansat eller tilknyttet i længere tid end deres kolleger i Danmark.
Men jeg har ikke kunnet finde data på det.
PS: Apropos min tidligere klumme om fresh-out-of-college-folk, der vil være noget stort fra starten, så hørte jeg forleden historien om en ansættelsessamtale, hvor gutten sad i kassen i et supermarked (true story - og det var hans eneste erhvervserfaring), OG ville starte på ledelsesvejen med det samme, når han afsluttede sin uddannelse på ITU (han var 20 år gammel) og landede sit første job.
Fedt. Det fik mig til at tænke på en god, gammel artikel i Information med titlen "Hvorfor al den ledelse? På grund af ledelsen!"
Som I ved er der ikke mere kommentarspor her på CW. #ViBrugerIkkeKommentarer. Men I er velkomne til at skrive på mogensxy@gmail.com, hvis I har synspunkter og/eller data på nogle af de ting jeg skriver om. Så kan jeg måske bruge det i fremtidige klummer, eller i det mindste blive klogere. På forhånd tak 
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.