Artikel top billede

Google-ejer lander rekordstort overskud: “Væksten er ustoppelig”

Den amerikanske it-gigant Alphabet, der står bag Google, har præsenteret et rekordstort overskud i sit seneste regnskab, hvor blandt andet omsætningen voksede med mere end en tredjedel.

Salget fra Googles annoncere-forretning skubber moderselskabet Alphabets regnskab til et rekordstort niveau.

Omsætningen hos it-giganten endte på 75,3 milliarder dollar i fjerde kvartal. En omsætning der særligt er drevet af Googles enorme annonceforretning, der er den største i verden.

Dermed er væksten hos Googles moderselskab vokset med mere end 30 procent.

Googles annonceforretning er en afgørende drivkraft i regnskabet. 61,2 milliarder dollar kommer alene fra annoncer hos søgegiganten. Samtidig står annoncer på Youtube for 8,6 milliarder dollar.

Det får Google-analytikeren Sophie Lund-Yates til at konstatere over for Reuters, at væksten i Googles annonceforretning er ustoppelig inden for nogen realistisk fremtid.

“Pandemien har accelereret verdens afhængighed af digital annoncering. Det føles pludselig fuldstændig forældet at sidde og se reklamer på tv eller i gadebilledet i en tid, hvor man er afhængig af streaming og sin mobiltelefon,” siger analytikeren til nyhedsbureauet.

Googles cloud-forretning er et af de mindre ben i selskabets regnskab. Den bidrager til omsætningen med 5,5 milliarder dollar.

De positive resultater har fået Alphabet-aktien til at stige med otte procent udmiddelbart efter regnskabet.

Lønstigninger til Google-chefer

De imponerende resultater fik Alphabet til allerede i begyndelsen af januar til at udbetale millionbonusser til en række topchefer.

Fire Google-chefer kan se frem til en stigning i deres grundløn fra 650.000 dollar til én million dollar. Omregnet til danske kroner ender de fire direktører med hver at kunne hæve 6,5 millioner.

I Europa er Google sammen med flere andre techgiganter under et hårdt pres fra myndighederne på en række områder, men det er ikke noget der påvirker selskabets imponerende vækst.



White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer