Artikel top billede

Ny stor softwareopdatering til din iPhone er på trapperne: Her er alle nyhederne

Snart kan du låse din telefon op med FaceID, selv om du har mundbind på, og derudover er Apple langt om længe klar med en række af de funktioner, som brugerne blev stillet i udsigt ved præsentation af iOS 15. Få overblik over en række af de nye funktion i iOS 15.4 her.

Netop som vi i Danmark har droppet mundbindskravet, er Apple på vej med en ny iPhone-opdatering, som gør det betydeligt lettere at betjene telefonen med mundbind på.

Det er blot en af flere funktioner, der ser dagens lys, når Apple i løbet af de kommende måneder lancere iOS og iPadOS med versionsnummeret 15.4.

Beta-udgaven er netop blevet frigivet, og det ventes at den færdige version ruller ud til brugerne i løbet af marts.

Udover at FaceID kan genkende dig, selvom du har et mundbind på, byder den kommende opdatering også også på en lang række andre nye og spændende funktoner.

Vi giver giver dig et overblik over nogle af dem her.

FaceID virker nu med mundbind

Da Apple lancerede iPhone X, der var den første telefon med FaceID, blev den nye funktion præsenteret som en mindre revolution.

Begejstring for FaceID blegnede dog givetvis for mange brugere, da pandemien ramte i marts 2020 og brugen af mundbind blev normen i mange lande.

Det betød at Apple ansigtsgenkendelse pludselig ikke fungerede, og i stedet måtte vi alle til at indtaste pinkode på vores telefoner, som var det 2010 igen.

Få din Mac og iPad til at spille sammen

Med iOS 15.4 og iPadOS 15.4 lancerer Apple langt om længe funktionen Universal Control, der blev præsenteret ved WWDC 2021.

Universal control gør det muligt helt gnidningsfrit at skifte mellem at bruge din Macs tastatur og mus på din computerens skrivebord og på iPadens skærm.

Eksempelvis vil du kunne flytte din musemarkør direkte fra skærmen på din Mac og over på din iPad.

Her vil du eksempelvis kunne klikke på et chatvindue og herefter bruge din Macs tastatur til at indtaste en besked, før du, at du igen fortsætter dit arbejde på din Mac.

Funktionen kræver dog, at du udover at have installere iPadOS 15.4 på din iPad også har MacOS Monterrey på din computer.

Brug kameraet til at indskanne tekst

Du kan nu overføre tekst fra et foto til Note-app og påmindelses-appen på din iPhone.

Det betyder, at du eksempelvis kan bryge kameraet til at indskanne tekst fra et fysisk dokument og indsætte det i en note.

Nye emojier

Du får adgang til 37 nye emojier med iOS 15.4. En af de mest opsigtsvækkende tilføjelser til emoji-sortimentet er sandsynligvis tilføjelsen af en gravid mand.

Mon ikke, at den emoji alene kan sætte gang i debatten til en familiefest eller to rundt omkring i landet.

Få dit eget domæne med iCloud-mail

Apple lancerede i fjor muligheden for at få adgang til dit eget mail-domæne med lanceringen af tjenesten iCloud+.

Nu bliver integrationen af dine egne mail-domæner også bagt ind i iOS, hvor du får fuld mulighed for at konfigurere mail-domænerne med iCloud.

Tidligere har det krævet, at du loggede ind på iCloud.com.

Let adgang til at justere tastatur-lyset

Er din iPad udstyret med Apples Magic Keyboard, så vil du med iPadOS 15.4 som noget nyt få adgang til at justere lysstyrken på tastaturet direkte fra iPadens kontrolcenter.

Tilføj noter til gemte adgangskoder

Det bliver nu muligt for dig at tilføje små noter til de enkelte adgangkoder, som du har gemt i iCloud Keychain.

Bedre integration af Shareplay

I forbindelse med iOS 15.3 lancerede Apple den nye Shareplay-funktion, som gør det muligt at se videoer og høre musik synkront i forbindelse med et Facetime-opkald.

Opdateringen til iOS 15.4 betyder, at du nu kan dele sange og album direkte fra Apples egen musikstreaming-app Apple Music via Shareplay, men en ny api gør det også muligt for app-udviklere at tilføje en knap, som gør det muligt at starte et Facetime-opkald direkte fra deres app.