Artikel top billede

Foto: Volvo

Sig "hej Google" til din bil - Volvo åbner for både Youtube-streaming og stemmestyring i sine biler

Snart kan du bruge Google Assistant i en række nyere biler fra Volvo, som også vil åbne for videostreaming via Youtube.

Som den første bilproducent vil Volvo Cars snart integrere Google Home i sine biler.

Det betyder, at det bliver muligt at sige ”hej Google” til din nye bil og betjene en række af bilens funktioner med stemmestyring via Google Assistant.

Det oplyser Volvo i en pressemeddelelse.

Eksempelvis vil Volvo-ejerne i fremtiden kunne betjene opvarmning eller aflåsning af bilen via stemmestyring inde fra stuen eller mobilens Googles Home-app.

”Med denne integration kan vi forbedre kundeoplevelsen betragteligt – da det giver kunderne mulighed for nemt og sikkert at betjene deres bil hjemmefra eller på farten ved hjælp af enhver personlig enhed, der har Google Assistant," siger Henrik Green, teknologichef hos Volvo Cars, i en pressemeddelelse.

Kræver Android-system

Volvo oplyser at funktionaliteten kræver, at brugerne har en model med et Android-styret infotainmentsystem, der er tilknyttet Volvo Cars egen app samt en Google Assistant-enhed.

Udover Google Home-integrationen oplyser Volvo Cars, at Youtube ligeledes vil gjort tilgængelig som app i biler med Android-styrede infotaintmentstystem, hvilket blandt andet vil gøre det muligt for elbilsejere at streame video, mens deres bil lader op.

”Med YouTube og andre store streamingtjenester, der er på vej, kan vores kunder nyde deres ladestop i stedet for at opleve det som et irritationsmoment og dermed gøre elbil-ejerskabet en smule mere behageligt og nemmere," oplyser Henrik Green ifølge en pressemeddelelse.

De nye funktionaliteter vil ifølge Volvo blive gjort gradvis tilgængelig i de kommende måneder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere