Digital signatur klar til udlandsdanskere

Danskere med adressebeskyttelse og bopæl i udlandet kan nu se frem til også at få adgang til den digitale signatur. De to grupper har været udelukket i mere end halvandet år, fordi det ikke er muligt for TDC at få deres adresse automatisk fra CPR.

Godt halvandet år efter premieren bliver det nu også muligt for udlandsdanskere og danskere med adressebeskyttelse at få den officielle digitale signatur fra TDC.

De to grupper har hidtil været udelukket fra at få en digital signatur.

Udstedelsen er af sikkerhedsgrunde bygget sådan op, at den nødvendige pinkode sendes til den adresse, der er opført i Det Centrale Personregister (CPR).

Den adresse er det ikke muligt for TDC at hente fra CPR, hvis folk bor i udlandet eller har valgt, at adressen skal være beskyttet.

Håb forude

Nu er der imidlertid håb for de mere end 30.000 danskere, der har været sat på sidelinjen.

- Vi har arbejdet med kommunerne og Kommunernes Landsforening, og vi vil fra 1. december introducere en løsning, så man som borger kan bestille en digital signatur og gå ned på bopælskommunen og hente et brev med pinkoden, fortæller chefkonsulent Palle H. Sørensen fra Videnskabsministeriet.

Den anderledes procedure betyder, at TDC fremover sender et brev med en pinkode til den enkeltes kommune, når danskere med udvidet beskyttelse søger om en digital signatur.

Udlandsdanskere må dog vente til begyndelsen af næste år, før de får mulighed for at få en digital signatur.

Her bliver pinkoden sendt til den nærmeste ambassade, men udlandsdanskerne får også en mulighed for at troppe op i København og hente pinkoden.

- Videnskabsministeriet skal i samarbejde med Udenrigsministeriet sikre, at aftalerne med ambassaderne er på plads. Så det bliver formentlig først i begyndelsen af næste år, at vi lancerer den løsning, siger Palle H. Sørensen.

Det bliver gratis for danskere med adressebeskyttelse at få en digital signatur, mens udlandsdanskerne af lovmæssige grunde skal betale et gebyr på formentligt 160 kroner, hvis de vil hente deres pinkode på ambassaden.

Digital signatur til alle

Med de nye muligheder skulle den digitale signatur fra begyndelsen af næste år være tilgængelig for alle danskere, selvom der har været et par forhindringer undervejs.

- Hele den sikkerhed, der er automatisk, giver i sagens natur i et stift system, så det har været svært for folk at forstå, at det ikke bare kan lade sig gøre at få en digital signatur, siger Palle H. Sørensen.

De første problemer var med brugerne af open source-systemer, men der er i dag etableret en open source-platform, så de også kan bruge den digitale signatur.

Der er også udviklet en speciel installations-cd, som sendes til svagtseende danskere, og danskere under 18 år har siden foråret kunnet få et specielt ungdomscertifikat, hvor den digitale signatur ikke er juridisk bindende.

TDC oplyste for nylig, at der er udstedt mere end en kvart million digitale signaturer. Det var 100.000 fra det mål på 350.000, der skulle være nået i juni 2004, og det betyder, at TDC går glip af en økonomisk bonus.

Ifølge TDC's aftale med Videnskabsministeriet skal 700.000 danskere have en digital signatur i foråret 2005.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere