Irland er under hårdt pres af den massive tilvækst af datacentre, som i de senere år er skudt op i landet i et tempo, der forlængst har gjort landet til det hurtigst voksende datacenter-land i Europa.
Der findes i dag hele 70 datacentre i Irland. Og der er flere på vej.
Datacentrene suger alle kraftigt på det irske strømnet, hvor de i dag ifølge det irske forsknings-institut Marei forbruger 11 procent af den samlede strømproduktion i landet.
Fortsætter udviklingen, vil datacentrene i 2029 imidlertid suge 30 procent af den samlede irske strømproduktion til sig hvert år, vurderer det irske strøm-selskab Eirgrid.
Et enkelt hyperscale-datacenter forbruger ved fuld kapacitet den samme mængde strøm som 80.000 husholdninger.
De irske datacentre kræver altså dermed lige så meget strøm som adskillige storbyer.
Ifølge Gizmodo går mindre end fem procent af Tysklands strømproduktion til drift af datacentre, selvom Tyskland er det største datacenter-land i Europa.
Avisen skriver, at datacentrenes store strømforbrug i Irland kan føre til sammenbrud og strøm-afbrydelser, ligesom de gør det svært for landet at nå dets opstillede klima-mål.