Der bliver næppe flere kabler i hjemmet i takt med at alskens smart-dimser i stigende grad finder indpas i stuer, værelser eller kontorer.
Derfor vækker det opsigt, når en tech-gigant har fundet sig en ny måde at levere elektronik, som slet ikke behøver at blive ladet op.
Eller rettere beskrevet finder en måde at hive strøm ud af luften, så den aldrig behover et pitstop ved stikkontakten.
Det er nu engang dét, Samsung har kreeret i fjernbetjeningen ’Eco Remote’ som nu debuterer op til årets først store elektronikmesse, CES i Las Vegas.
Her løfter producenten sløret for en fjernbetjening, som kan hive strøm fra den radiobølge-stråling, som blandt andet wifi-routere udsender, når data skal trækkes frem og tilbage på netværket.
Har backup-løsninger
Mens fjernbetjeningen i teorien kan hive strøm ud af luftens wifi-stråler, tyer Eco Remote også til andre metoder, for at undgå et eventuelt stop ved stikkontakten.
Eco Remote kan lades op via USB-C kabler som nødløsning, men kan også hente energi fra omgivelserne via sine indbyggede solceller, på samme vis som lommeregnere eller anden simpel elektronik har gjort i årevis.
Som med visse armbåndsure, undersøger Samsung mulighederne for at udvinde bevægelsesenergi eller kinetisk energi fra støj i omgivelserne til at opsamle strøm til at dække Eco Remotens strømbehov, skriver netmediet The Verge.