Artikel top billede

Streaming: Når verdens ledeste karatetræner uddeler håndmadder

Sæson fire af den underholdende Cobra Kai byder på et gensyn med alle de gamle kendinge fra Karate Kid – og en helt ny überskurk.

I foreningsarbejde kan små uenigheder som bekendt let bliver personlige. Hvilket er årsagen til, at selv fredsommelige forsamlinger med fokus på open source, havearbejde eller fuglekiggeri kan blive revet i stykker af fløjkampe.

Det er dog trods alt de færreste Linuxfans, der deler nyrehug og cirkelspark ud til den næsvise kasserer.

Men sådan er det altså i Cobra Kai, hvor et stadig mere broget persongalleri bogstaveligt talt kæmper for at få konkurrerende karateforeninger ned med nakken – også uden for dojo’en.

Men hvorfor er det nu værd at bruge tid på? Helt enkelt fordi serien trækker næsten hele persongalleriet og alle konflikterne fra de oprindelige 80’er-film om Karate Kid op til nutiden. Det er formidabelt underholdende, og vi har da også skrevet om Cobra Kai før.

Sæson fire får premiere på Netflix den 31. december. Så har man behov for lidt at pleje nytårstømmermændene med, så er det en mulig kandidat.

Fra allerførste episode af første sæson var konflikterne trukket skarpt op mellem Daniel LaRusso og hans gamle ærkerival Johnny Lawrence. Ligeledes blev deres respektive børn og børnenes kammerater også rodet ind i balladen, blev venner, uvenner, kærester, ekskærester, dødsfjender og hvad de nu ellers fandt på.

Så dukkede Johnnys lede træner John Kreese op fra fortiden, og i sæson fire får han selskab af den endnu mere skruppelløse og blodtørstige Terry Silver.

Derfor er Johnny og Daniel nødt til at slå pjalterne sammen for at forhindre, at den lokale ungdom bliver alt for voldsparate på den ikke-autoriserede måde.

Cobra Kai er for øvrigt blevet særdeles populær, har høstet både ros og Emmy-priser, og Netflix har allerede annonceret, at der også kommer en sæson 5.

Se traileren til Cobra Kai sæson fire 4 her.

Titel: Cobra Kai / Kan streames på Netflix. Sæson fire får premiere 31. december




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis