Artikel top billede

(Foto: Intel)

Vejle Kommune har mistet USB-nøgle med persondata på samtlige kommunens mere end 92.000 stemmeberettigede borgere

Vejle Kommune har mistet USB-nøgle, der indeholder persondata på samtlige 92.425 stemmeberettigede borgere i kommunen.

Detaljerede personoplysninger om samtlige af Vejle kommunes stemmeberettigede borgere har siden kommunalvalgsdagen 16. november 2021 flagret i det uvisse.

Det sker efter, at en USB-nøgle med oplysninger som navn, fødselsdato, cpr-adresse og valgnummer er bortkommet på valgdagen, skriver TV Syd. Nøglen er blevet anvendt som teknisk backup ved valgstederne, men er efter valgdagen forsvundet.

Data ombord på nøglen var ikke krypterede.

Oven på det potentielle massive databrud har Vejle kommune 26. november sendt et brev til kommunens omkring 1.400 borgere med navne- og adressebeskyttelse om datalækken.

I brevet forklarer Vejles chef for Digitalisering og it, Brian Slot, at der ikke er mistanke om en ondsindet handling:

”Jeg vil gerne understrege, at der højst sandsynligt er tale om en hændelig og beklagelig fejl. Vi har ikke grund til at tro, at USB-drevet er blevet stjålet, eller at der på anden måde ligger en ondsindet handling bag det skete,” lyder beskeden.

Vejle værst i landet

Bruddet kommer oven i en kedelig førsteplads i Computerworlds opgørelse over anmeldte databrud i landets kommuner.

Her tegner kommunen sig alene for 2.229 tilfælde af borgere, kunder eller medarbejdere, der har fået eksponeret personoplysninger.

Det svarer til at omtrent en ud af 50 borgere i kommunen er udsat for datalæk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere