‘Hvem skal jeg stemme på?’, ‘EM’ og ‘coronatest’ er nogle af de vendinger, som herhjemme blev indtastet flest gange i Googles søgefelt.
Det viser en opgørelse fra Google over de emner, som danskerne googlede mest i 2021.
Syv ud af de 10 mest udbredte spørgsmål er relateret til corona, meddeler Google.
Her peger man på, at der samlet set er tale om ‘milliarder af søgninger,’ og at listerne derfor er en ‘rigtig god strømpil på året, der gik.’
“Søgetendenserne peger i retning af, at sundhedsbølgen i hvert fald ikke er slået igennem alle steder. Højdespringerne i kategorien opskrifter er nemlig hverken spinatsmoothies eller vegetarfrikadeller med quinoa, men derimod: Pølsehorn, lasagne, muffins, marengs, pizzadej, gin hass, brunkager og roulade,” meddeler Google.
Mest trendende søgninger:
1: EM
2: Coronatest
3: Christian Eriksen
4: Indefrosne feriepenge
5: Coronapas
Med googlede spørgsmål:
1: Hvem skal jeg stemme på?
2: Hvornår er der pressemøde i dag?
3: Hvornår kan jeg blive vaccineret?
4: Hvor længe gælder en kviktest?
5: Hvad åbner 1. marts?
De mest googlede danskere:
1: Christian Eriksen
2: Albert Dyrlund
3: Søren Holm
4: Chris Anker Sørensen
5: Tobias Rahim
De mest googlede musiknavne:
1: Abba
2: Agnetha Fältskog
3: Travis Scott
4: Adele
5: Tobias Rahim
De mest googlede opskrifter:
1: Pølsehorn
2: Lasagne
3: Muffins
4: Marengs
5: Pizzadej
Du kan selv gå på opdagelse i de mest googlede vendinger og ord i 2021 ved at klikke her..