TDC Net er på vej med krav om fremvisning af coronapas til alle kontormedarbejdere og kørende teknikere.
Selskabet meddeler til Finans, at kravet om fremvisning af coronapas skyldes hensynet til tryghed for medarbejderne.
»Vi følger løbende myndighedernes anbefalinger og forventer på den baggrund at indføre krav om coronapas for medarbejdere, når de møder fysisk på arbejde og for vores udekørende personale,” meddeler selskabet til avisen.
TDC Net har i alt omkring 2.600 medarbejdere, hvoraf en stor del er teknikere.
Selskabet er opstået ud fra TDC’s infrastruktur-enhed med fiber og netværk under sine vinger under opsplitningen af TDC, hvor Nuuday står for den anden del med ansvar for forbrugerrettede løsninger under eksempelvis Hiper, Yousee og Telmore.