Veloverstået USA-valg godt for it-aktierne

<B STYLE="color:#C8000A;font-size:12px"> It-aktiemarkedet:</b> Genvalget af præsident George W. Bush betyder fortsat pres på den amerikanske dollar, og det kan smitte af på nordiske it-virksomheder, som handler i dollar. Til gengæld er det godt, at valget er slut uden problemer. Følg Computerworld Onlines gennemgang af it-aktiemarkedet netop nu.

Traditionelt er der en positiv effekt i aktiemarkedet efter et amerikansk præsidentvalg, og det vil også i år smitte af på aktier inden for it og telekomsektoren.

Sæsonmæssige faktorer spiller i højere grad ind, da de sidste måneder af året næsten altid trækker de største indbetalinger til pensionsfonde og lignende store aktieinvestorer.

- Valget i USA ændrer ikke vores holdning til aktiemarkedet i de kommende måneder. Det vigtigste faktum i forbindelse med valget er, at der ikke skal fintælles, som vi oplevede det i 2000, siger Jesper Bie Olsen, som er aktiestrateg i Nordea.

Bush er bedre for bundlinien

Det betyder, at usikkerheden i aktiemarkedet forsvinder hurtigere, og det kan medvirke til en positiv stemning, som også vil trække it-aktier op.

Bushs genvalg anses også som en god nyhed for it-verdenen, da John Kerrys planer om at skride ind over for den stigende outsourcing af it-job til Asien potentielt kunne have smittet negativt af på selskabernes bundlinier.

Samtidig vil præsident Bushs lempeligere skattepolitik over for virksomhederne fortsat være en fordel for virksomheder generelt i USA.

Historien taler for kursløft efter valg

Nordea har undersøgt kursbevægelserne i aktiemarkedet i tremåneders-perioden op til et præsidentvalg og i den samme periode efter et valg.

Siden 1984 har tendensen vist en relativ svag udvikling op til valget i USA, og tendens til kursstininger efter et valg.

Disse hvedebrødsdage oven på valget vil sandsynligvis vare til ind i 2005, når fokus igen vil blive drejet med de kollossale underskud på den amerikanske betalingsbalance og på det amerikanske statsbudget.

- Når vi kommer dertil, vil vi anbefale, at man investerer i mere defensive aktier, da vi har et mere pessimistisk syn på verdensøkonomien, siger Jesper Bie Olsen.

Dollarpres vil hæmme udvikling i 2005

Nordea forventer, at den amerikanske dollar på kort sigt jan styrkes på grund af afslutningen af valget, og fordi månederne op til årsskiftet vil skabe en kraftig pengestrøm fra udlandet ind i amerikanske aktier.

Men når euforien har lagt sig, vil de store underskud igen komme på dagsordenen.

Siden George Bush blev valgt første gang i 2000 er den amerikanske dollar svækket 21 procent og efter valgresultatetet forelå onsdag er svækkelsen fortsat, så den umiddelbare positive effekt på dollaren er indtil videre udeblevet.

Presset på den amerikanske dollar vil sandsynligvis trække spor i de europæiske økonomier.

- Den vej vil nordiske it-selskaber med indtjening i dollar blive ramt, vurderer Jesper Bie Olsen.

Han tror mest på, at den historiske udvikling op til jul, hvor investorerne foretrækker vækstorienterede aktier, vil gentage sig.

Derfor er banken mest lun på aktier inden for inden for telekom-sektoren, mens it-sektoren får en mere neutral vægtning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel