Et juridiske slagsmål mellem to af verdens rigeste mænd er nu afgjort. NASA-kontrakten om at sende en ny mission til månen tilfalder fortsat Elon Musk.
Det har en amerikansk domstol slået fast efter måneders konflikt mellem de to rum-entreprenauere, skriver erhvervsmediet CNBC.
Tvisten opstod efter det amerikanske rumagentur NASA tildelte Elon Musks rumfartsselskab SpaceX en kontrakt til en værdi på 2,9 milliarder dollar - eller godt 18 milliarder kroner.
Kontrakten indebærer, at SpaceX skal levere raketter til NASA's kommende rumekspedition.
Tildelingen af kontrakten til Jeff Bezos til at lægge sag an mod NASA, og har også tilbudt en rabbat på to milliarder dollar, hvis man i stedet valgte Blue Origin som leverandør.
CNBC har ikke kunne få en kommentar om afgørelsen fra hverken SpaceX, Blue Origin eller NASA.
Bezos har dog tidligere i kraftige vendinger langet ud efter NASA.
"Uden konkurrence kommer NASA's kortsigtede og langsigtede måneambitioner til at blive forsinket, og det vil samtidig blive dyrere. Det tjener ikke nationens interesse," har den amerikanske rigmand tidligere skrevet i et brev til NASA.
Elon Musk har på vanlig vis kommenteret nyheden på Twitter, hvor han bare har delt et 'meme' med teksten "You have been judged! (Du er blevet dømt!, red.)"