Artikel top billede

(Foto: PR-Foto)

Midt i stormvejret: Facebook tjener styrtende med penge og omsætningen stiger med 35 procent

Facebook sender omsætningen og indtjeningen i vejret i årets tredje kvartal. Samtidig er den samlede brugerbase steget med seks procent og annonceindtægterne tager et spring frem.

Facebook har den senere tid kæmpet med en række møgsager, og selskabet barsler samtidig med et potentielt navneskifte.

Men det har umiddelbart ikke påvirket de økonomiske resultater, da Facebook skovler penge ind samtidig med, at omsætningen stiger til vejrs.

Verdens største sociale medie aflagde regnskab for året tredje kvartal mandag aften, hvor der viste sig en omsætning i hopla.

Med en stigning på 35 procent sammenlignet med samme periode sidste år endte toplinjen på 186 milliarder kroner.

Overskuddet steg med 17 procent og endte på 59 milliarder kroner.

"Vi har oplevet god fremgang i dette kvartal og vores community bliver ved med at vokse,” udtaler topchef Mark Zuckerberg i forbindelse med regnskabet.

Facebook, der ejer både Instagram og WhatsApp, tjente flere penge på reklamer end tidligere, hvilket er udslagsgivende, da reklameindtægter står for størstedelen af omsætningen.

I løbet af årets tredje kvartal var Facebooks brugerbase blevet seks procent større end samme kvartal sidste år. Det betyder, at platformen nu har 1,93 milliarder brugere.

Blandt analytikerkorpset havde det været diskuteret, hvor påvirket Facebook ville være af tilbageholdne annoncører. Apple har nemlig ændret sine privacy-regler, der gør det sværere at målrette reklamer den enkelte bruger. Det har eksempelvis påvirket Snapchat i høj grad dette kvartal.

Men Facebook ser ud til at slippe for de store påvirkninger af Apples nye privatlivspolitik. Alene det sidste år er indtægterne fra annoncer steget med 33 procent til 180 milliarder kroner.

Facebook ramt af whistleblower-storm

Det er ikke mange uger siden, at den tidligere Facebook-ansatte Frances Haugen trådte frem og fortalte om selskabets prioriteter angående skadeligt indhold.

25. oktober skete det så igen. Endnu en whistleblower har kritiseret selskabet for dets prioriteringer. Denne gang sker det i en officiel klage indsendt til det amerikanske finanstilsyn, SEC. Det skriver Washington Post.

Anklagen lyder her, at Facebook vægter vækst og profit over skadeligt indhold, der angiveligt får lov til at forblive oppe. Her går eksemplerne på hadefuld tale, misinformation og trusler, der bevidst ikke pilles ned.

Whistlebloweren beskylder blandt andet Facebook for at nedtone alvoren af den russiske indblanding i det amerikanske præsidentvalg i 2016.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere