Bank: Vodafone vil tage Polkomtel fra TDC

Vodafone er villig til at betale end højere pris og vil højst sandsynligt ikke dele med TDC, hvis de to selskaber får mulighed for at købe mere op i det polske teleselskab Polkomtel. En milliardgevinst lurer.

TDC står til en solid milliardgevinst, hvis selskabet bliver tvunget til et salg af sin aktiepost i polske Polkomtel. Det vurderer analytiker Rune Møller fra Jyske Bank.

Flere aktieanalytikere har spået, at TDC's køb af Song Networks presser selskabets evne til at udvide sin investering i Polen, hvor teleselskabet ejer knap 20 procent af Polkomtel.

Britiske Vodafone, som også ejer 20 procent, vil ifølge Jyske Bank være villig til at betale end højere pris end TDC for at opnå den fulde kontrol med Polkomtel.

Salg kan være på vej
Det betyder, at et salg kan blive en realitet inden for et halvt til et helt år.

- Jeg tror, at Vodafone vil have fuldt ejerskab af Polkomtel og dermed ikke vil være villig til at dele med TDC. Det vil overraske mig, hvis Vodafone ikke er interesseret, siger Rune Møller.

Polkomtel er et de teleselskaber, som har den højeste indtjeningsmarginal i Europa. Det sidder på en tredjedel af markedet og penetrationsgraden på mobilområdet er på knap 50 procent i Polen.

TDC må strække våben

Høje vækstrater og høje marginaler gør Polkomtel til en interessant investering, også for TDC.

Men med kortere afstand til pengekassens bund efter købet af Song Networks vil TDC muligvis komme til at strække våben, hvis Vodafone begynder at spille med musklerne.

Det britiske selskab har tidligere i forbindelse med spillet om AT&T Wireless vist, at det er villigt til at gå meget langt i kampen om at opnå kontrol.

Men uanset udfaldet regner Rune Møller med, at det vil være en god forretning for TDC.

- Enten står TDC med en god forrretning, eller også får selskabet en fornuftig pris, siger han.

Op til 40 milliarder kroner værd

Han vurderer, at Polkomtel er mellem 30 og 40 milliarder kroner værd, og at TDC derfor ikke bør skille sig af med sin Polkomtel-andel, hvis prisen er under seks milliarder kroner.

- Ved en pris på seks milliarder kroner er Polkomtel endda billigere end det, som TeliaSonera betalte for Orange i Danmark, hvor konkurrencesituationen er hårdere, vækstmulighederne er ringere og indtjeningen lavere, påpeger Rune Møller.

Ifølge analytikeren har TDC kun ofret få hundrede millioner kroner i opbygningen af Polkomtel, hvilket vil give selskabet en milliardgevinst ved et salg.

Polkomtel har dog i det seneste kvartal ikke vist prangende resultater, da selskabet har kastet mange midler i markedsføring, ligesom det er ramt af valutakursudviklingen.

Alligevel kalder Jyske Bank det polske mobilselskab for et potentielt guldæg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel