De seneste tre år har svenske Anders Romare stået i spidsen for Novo Nordisks globale it-organisation. Og så er han også nomineret til Årets CIO 2021.
De tre år er blevet brugt til at arbejde med at skabe en platform, der ultimativt skaber gavn for samfundet, den enkelte patient og selvfølgelig Novo Nordisk.
For at nå derhen har Anders Romare arbejdet med fire centrale trin: Det handler om at modernisere kernen af it, om at generobre kontrol, om at skabe flere muligheder for forretningens innovation og så skal økosystemet åbnes yderligere op.
Hver af de opgaver er i sig selv store. Men til sammen er der tale om en omfattende ændring af den måde, som Novo Nordisk arbejder med it på.
I podcasten kan du blandt andet høre om:
- Hvordan Anders Romare har arbejdet med at finde den rette balance mellem outsourcing og have de rette kompetencer og folk i firmaet. Og hvad der ligger bag ønsket om at hjemtage en række opgaver.
- Hvordan Novo Nordisks digitale ambitioner blandt andet handler om at få slutbrugerne involveret i de digitale værktøjer.
Vært på podcasten er Computerworlds chefredaktør, Lars Jacobsen.
Lyt herunder eller - eller lyt til den via iTunes | RSS | Spotify
Det er 16. gang, at prisen som Årets CIO uddeles i samarbejde med IDC og Dansk IT. Vinderen offentliggøres 16. september 2021.
Ud over Anders Romare er Jerrik Bagger fra COWI, Morten Holm Christensen fra COOP, Peer Omann fra Bunker Holdning og Rochus Ettinger Riisgaard fra Grønbech også nomineret.