Bank: Song-køb vil tvinge TDC ud af Polen

TDC har efter sit dyre Song-køb næppe råd til at købe sig til fuld kontrol af sin polske perle, Polkomtel. Derfor er det sandsynligt, at TDC skiller sig helt af med Polkomtel, vurderer investeringsbanken Alfred Berg. TDC sigter dog fortsat efter køb.

Købet af Song Networks gør det mere sandsynligt, at TDC sælger ud af sin beholdning i polske Polkomtel end at selskabet øger sin beholdning til en kontrollerende post. Det vurderer investeringsbanken Alfred Berg.

Banken så hellere, at TDC havde investeret mere i Polkomtel end i Song Networks, da den vurderer, at der er større muligheder for organisk vækst på det polske marked.

Den anser Song Networks som et defensivt køb, som man har betalt alt for meget for, da synergierne som er væsentlige for at retfærdiggøre købet, nok er begrænsede ud over omkostningssynergierne.

I overkanten

Og de anses for at være i overkanten, da Song netop har været igennem en skrap omstrukturering.

Den polske regering, som sidder på majoriteten i Polkomtel, har meldt ud, at den overvejer muligheden for en børsnotering af selskabet.

Det kan være et udtryk for at forhandlingerne med TDC og Vodafone ikke har budt på en pris, som var tilfredsstillende.

Fra TDC er der dog ingen nye signaler. Administrerende direktør Henning Dyremose sagde onsdag, at han forventer at kunne skillinge sammen til yderligere opkøb i både Polkomtel og tjekkiske Cesky Telekom, hvis muligheden byder sig.

TDC har langet 4,6 milliarder kroner ud til købet af Song Networks, og det begrænser det finansielle råderum.

Skal teleselskabet fastholde sin kreditvurdering, som det insisterer på, vil det ramme opkøbsplanerne.

- Det sænker sandsynligheden for, at TDC øger sin beholdning i Polkomtel til 50 procent, som kan koste TDC omkring seks milliarder kroner, baseret på vores vurdering af Polkomtel. Et frasalg af TDC's 20 procent andel af Polkomtel til Vodafone ser nu mere sandsynligt ud for os, skriver Alfred Berg i en analyse.

Kontroller eller sælg

TDC har siden Henning Dyremose satte sig i chefstolen for omkring seks år siden ikke været interesseret i minioritetsposter. Parolen er kontrol eller ud. Det har ført til salg af andelen i blandt andet Belgacom.

Men den tidligere storaktionær i TDC, amerikanske SBC, beviste, at det var muligt at kontrollere selskabet med under 50 procent af kapitalen, så muligheden for at Vodafone og TDC i fællesskab kan kontrollere Polkomtel kan være en løsning selskabet overvejer.

Ryger børsnoteringen i vasken, har TDC meldt sig klar til at få kontrol med det polske selskab enten alene eller i et samarbejde med Vodafone.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel