Artikel top billede

Børsnoterede Conferize lander omsætning på nul kroner

Conferize, der var ramt af en større krise i 2020, lander en omsætning på nul kroner i løbet af årets første seks måneder. Samtidig taber selskabet 5,3 millioner kroner på bunden.

Der er ikke løbet nogen penge gennem kassen hos Conferize i et halvt år.

Det børsnoterede selskab lander nemlig en omsætning på nul kroner, viser selskabets netop offentliggjorte halvårsrapport.

Samtidig fremgår et underskud på 5,3 millioner kroner i løbet af de seks måneder.

"Det første halve år af 2021 er primært blevet brugt på at sikre det fremtidige fundament for selskabet og dermed grundlaget for at realisere forretningspotentialet i selskabets platform til Event Management," lyder det i regnskabet.

Her har det handlet om at skaffe finansiering og få begyndt på ekeskvering af den nye salgs- og udviklingsstrategi, tilføjes det.

En stor del af underskuddet skyldes ifølge selskabet en række ekstraordinære udgifter "i forbindelse med gamle forpligtelser og genrejsning af selskabet."

Salgsindsatsen vil dog begynde at vise sig i andet halvår af 2021, noterer selskabet.

Ved årets begyndelse blev de første skridt til at repositionere Conferize i markedet taget. Her kom en ny hjemmeside, ny markedskommunikation og en ny abonnements- og betalingsstrategi, som er direkte målrettet det professionelle segment, oplyser selskabet.

Selvom markedet stadig er præget af covid-19, så ser tingene dog lysere ud nu i takt med vaccineprogrammet skrider frem, noterer selskabet.

Har hentet friske penge

I løbet af foråret gik Conferize ud og hentede frisk kapital.

Det var i form af udstedelse af nye aktier. Det var præcist 77,3 millioner, men selskabet endte med at modtage tegningsønsker for i alt 86 millioner, hvilket svarer til en overtegning på 111 procent.

Denne indsats sikrede Conferize et bruttoprovenu på 17 millioner kroner.

"Emissionen viste en grundlæggende tro i markedet på produktet, selskabet og det nye team bag Conferize. Med provenuet og en slankere og mere effektiv organisation er der blevet skabt den fornødne arbejdsro omkring selskabet i forhold til at realisere forretningspotentialet i platformen," lyder det i halvårsrapporten.

Tilbage i november 2020 valgte rigmanden Lars Kolind at trække sig fra Conferize.

Efterfølgende blev reddet fra lukning på falderebet, da en ukendt køber kom ind med en pose penge.

Det kan du læse mere om her: Ukendt køber klar til at overtage lukningstruede Conferize i 11. time - formand og hovedejer Lars Kolind på vej ud af selskabet

Conferize har været særdeles hårdt ramt under pandemien, hvor samfundet har været lukket ned. Selskabet står nemlig bag en løsning til programplanlægning og håndtering af konferencer - men dem har der ikke været mange år de sidste halvandet år.

I løbet af 2020 tabte selskabet 9,3 millioner kroner på bunden. Tilbage i 2019 tabte Conferize hele 38 millioner på bundlinjen, men her blev også investeret markant i udvikling. Hvortil der blev afskrevet på et stort projekt, der faldt til jorden.

Selskabet præsenterede med sine nye ejere i spidsen i december 2020 en ny redningsplan, der skal bringe det på ret kurs igen.

Det kan du læse mere om her: Stod over for lukning for en måned siden: Nu er børsnoterede Conferize klar med (endnu) en ny plan for fremtiden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere