Artikel top billede

Oplevelsescenter: Kom ind i kampen som en ægte viking

Der er vikinger alle vegne i disse år, så hvorfor ikke selv kaste sig ind i løjerne og tage en dag som ægte viking?

Vi er nok en del, der stadig er lidt flade på oplevelseskontoen og trænger til at prøve noget, der involverer mere end bare at være tilskuer.

Og det er der heldigvis råd for denne efterårssæson, hvor Ribe VikingeCenter inviterer til at blive en del af hverdagen, som den blev levet for mange hundrede år siden.

Ribe VikingeCenter er – som navnet antyder – ikke et museum. Det er et oplevelses- og forsøgscenter, hvor man rekonstruerer og levendegør vikingernes liv og dagligdag fra år 700 til år 1000 i Danmark og Nordens ældste by Riba (som Ribe oprindeligt hed) og Riba vikingemarked.

Det er live action med lyslevende vikinger og indbyggere, der går, arbejder, træner, handler og kæmper, så man kan komme helt tæt på.

Man vil formentlig også rende ind i en af de historiske gæster fra det store udland, der tilbage i vikingetiden gerne rejste mange hundrede kilometer for at komme til byen og markedet, der var et vigtigt handelsknudepunkt.

Som besøgende vil man derfor opleve en livlig summen af tungemål fra hele Europa, og der er næsten garanti for, at en af dem vil lægge op til en hyggelig sludder.

Men man behøver ikke nøjes med at snakke dagen væk eller være tilskuer. Indbyggerne i Riba opfordrer nemlig hele tiden deres gæster til at deltage i løjerne.

På en helt almindelig dag dette efterår kan man både lære vikingernes lege og spil, prøve en vikingekappe og -hue, få en rigtig vikingehjelm på og mærke, hvor tungt krigerens sværd og skjold var.

Er man lidt mere eventyrlysten, kan man teste sin hurtighed og teknik på krigernes træningsbane, eller være med til krigertræning (for børn mellem 7 og 13 år).

Men er man ikke til at svinge sværd og hede drømme om nedbrændte engelske klostre, kan man også bare male noget mel på drejekværnen og bage et fladbrød ved ildstedet.

Ribe VikingeCenter har mange særlige temadage med eksempelvis bueskydning eller falkonershow.

Oplevelsescentret, hvor man kan går rundt blandt indbyggerne og deltage i deres hverdagsliv, er dog åbent hver dag fra klokken 10:00-15:30 mandag til fredag frem til d. 22. oktober, og når man har betalt sin entré, er det hele gratis. Ifølge Ribe VikingeCenter bruger deres gæster typisk 3-4 timer på at nå nejen rundt.

Læs mere her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere