Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
For klummeskribenter, journalister og andre skrivende typer er der få ting så dejligt som sæsonhistorier. Altså den type historier, der grundlæggende er uforandrede år efter år, og som de fleste af en eller anden grund gerne vil læse.
Om sæsonhistorien handler om salget af koldskål (højt, hvis det har været varmt, lavt, hvis det har været koldt), årets højeste gymnasiegennemsnit eller de fem ting, som danskerne især ønsker sig til jul, betyder mindre.
Det vigtige er, at historierne er genkendelige og kommer på det samme tidspunkt år ud og år ind.
I afdelingen for sæsonhistorier findes også artikler om, hvad folketingspolitikerne skal tage sig til, når de vender tilbage fra deres sommerferie.
Det gælder selvsagt også for it- og telepolitikerne, der har haft en ganske rolig sommer uden fokus på hverken mobilhuller, fejlslagne it-projekter og kun et enkelt - men til gengæld ret stort – datalæk har fyldt i overskrifterne.
Selv om den digitale dagsorden ikke har kunnet udkonkurrere hverken EM, OL eller vejrmeldingerne i sommerens mediebillede, skal der nok komme fornyet fokus, når sommeren går på hæld og politikerne varmer op til en ny politisk sæson.
Derfor er her tre af de ting, som it-politikerne kommer til at skulle mene noget om, og som kan trække lange spor i det danske digitale landskab:
Ny politik om tech-giganter og sociale medier
Regeringen skød tidligere på året debatten i gang om techgiganternes rolle i samfundet.
Det skete med den såkaldte hvidbog ”Mod et bedre samfund med tech-giganter," som du finder her.
Hvidbogen stiller mange og store spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at tech-giganterne bidrager til vores velfærdssamfund med retfærdig skattebetaling, fremme af dansk kultur, fair konkurrence og ordentlige arbejdstager- og forbrugervilkår?
Hvordan kobler vi teknologiens stærke læringspotentialer med en tryggere, sundere barndom og ungdom uden mistrivsel?
En del af svaret på spørgsmålene gives allerede i forordet til hvidbogen: Tech-giganterne skal reguleres.
Hvis man leder efter spor efter, hvilke tech-giganter der især er i kikkerten, kan det hurtigt konkluderes, at Facebook nævnes 44 gange i hvidbogen, Google 30 gange, Amazon 13 gange, Microsoft fem gange og Netflix to gange.
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har allerede været ude og erklære, at firmaer som for eksempel Facebook og Google skal fjerne eller blokere ulovligt indhold på deres platforme inden for 24 timer.
Det kan eksempelvis være børneporno, hævnporno, billeder af terror eller opfordringer til terror. Og det mener regeringen ikke sker tilstrækkeligt i dag.
Som ministeren siger: ”Derfor skal vi have en lov, der nu sikrer, at vi som samfund tager ansvaret, når tech-giganterne ikke gør det.”
Lovforslaget forventes fremsat i februar 2022.
Og interessant nok kommer meldingen fra ministeren blot få dage efter, at Apple skabte en vis opstandelse ved at offentliggøre, at man fremadrettet ville scanne alle billederne på iPhones for børnepornografisk indhold.
Ja, det kan være svært at ramme balancen mellem privatliv og bekæmpelse af kriminalitet.
Ny bredbåndsmålsætning
Hvis du ikke ved, hvad Danmarks målsætning er for bredbånd, så skal du være lovligt undskyldt, for det er nok de færreste, der kender til den – og så er den oven i købet forældet.
For den udløb faktisk i 2020, hvor målsætningen var, at alle danskere skulle have adgang til bredbånd med mindst 100 mbit/s download og 30 Mbit/s upload.
Men nu, hvor vi er over halvvejs inde i 2021, er der ikke kommet en ny målsætning.
Som det ofte er på det digitale område, er EU længere fremme i den politiske bus, end vi er i Danmark.
Europa-Kommissionen lancerede således allerede sidste år en målsætning om, at alle husstande i EU skal være dækket med gigabit-bredbåndsforbindelser senest i 2030. Altså en tidobling af det nuværende mål på 10 år.
Herhjemme har blandt andet Dansk Energi slået på tromme for et tilsvarende politisk mål mens blandt andet Dansk Industri har argumenteret for et mere fleksibelt mål, der handler mindre om megabit og mere om, hvad danskerne og dansk erhvervsliv rent faktisk efterspørger.
Kampen står blant andet om, hvorvidt det vigtigste er, hvad en husstand har adgang til, eller om det for eksempel er vigtigere, at der er god og hurtig dækning, når vi er på farten.
For de 1000 Mbit i husstanden hjælper os jo ikke, hvis vi ikke kan få adgang til ordentligt bredbånd i toget, i sommerhuset eller på stranden.
Dan Jørgensen (S) er den ansvarlige minister for teleområdet, men klimadagsordenen har – måske naturligt nok - fyldt mest for ham.
Med Lars Frelle-Petersen – den tidligere direktør i Digitaliseringsstyrelsen – som sin nye departementschef, burde der være grundlag for, at den digitale infrastruktur også får en plads på ministerens dagsorden.
Ny digitaliseringsstrategi
I marts nedsatte regeringen desuden sit digitaliseringspartnerskab med 28 toppersoner fra det digitale Danmark.
Partnerskabet skal levere anbefalinger til, hvordan Danmark og danske virksomheder kan udnytte digitaliseringen.
Emnerne for partnerskabet er mange: Fra den digitale offentlige sektor over fremtidens digitale erhverv og arbejdspladser til det temmelig brede emne: Danmark i fremtiden.
Anbefalingerne fra partnerskabet vil blive fulgt op af en ny og længe ventet digitaliseringsstrategi (den nuværende strategi udløb også i 2020).
De tidligere digitaliseringsstrategier er ikke blevet behandlet i Folketinget, fordi de har været aftaler mellem regering, kommuner og regioner.
Men mon ikke et friskt Folketing vil kunne gå til angreb, hvis de ikke føler, at bredden eller ambitionsniveauet er tilstrækkeligt til at sikre, at Danmark fortsat er et digitalt foregangsland.
Et brændende emne kunne i den sammenhæng være adgang til talent.
Da årets optag på de videregående uddannelser blev offentliggjort for et par uger siden, stod det klart, at optaget på it-uddannelserne var faldet.
Det skete samtidig med, at it-virksomhederne – som vanligt – meldte om enorm mangel på dygtige it-medarbejdere.
Det er selvsagt en stor udfordring.
Hverken uddannelses- eller undervisningsministeriet er med i den gruppe af embedsmænd, der skal skrive anbefalingerne fra partnerskabet.
Det betyder ofte, at deres dagsordener næppe prioriteres så højt.
Men oven på det sidste halvandet års corona-prægede skolegang vil det være bemærkelsesværdigt, hvis ikke øgede digitale kompetencer og brug af digitale læremidler i undervisningen ikke kommer til at have en fremtrædende plads i Danmarks kommende digitale strategi.
Der er altså lagt i kakkelovnen til nogle store kampe på den digitaliseringspolitiske dagsorden.
Mange virksomheder fra digitale giganter til spæde start-ups vil skulle navigere i et komplekst politisk landskab. et skal nok blive spændende, så stay tuned.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.