Organisationen Internet Watch Foundation, som arbejder for at udrydde billeder og videoer af børn, der bliver seksuelt udnyttet på internettet, ingår nu et samarbejde med cybersikkerhedsvirksomheden F-Secure.
Sammen skal de to enheder drage nytte af hinandens forskellige komeptencer i kampen mod børneporno.
"Onlinetruslen fra pædofile, som gør alt, hvad de kan for at få adgang til og misbruge børn, må vi aldrig undervurdere. Derfor er det så vigtigt at arbejde sammen med virksomheder som F-Secure. De er vigtige allierede i forbindelse med at beskytte børn og gøre internettet til et mere sikkert sted for alle,” lyder det fra Susie Hargreaves OBE, der er CEO for IWF.
Hun fortsætter:
"F-Secure slutter sig til IWF på et afgørende tidspunkt. Sidste år var et rekordår for IWF, hvor vores analytikere fandt og fjernede mere indhold af børn, der bliver seksuelt misbrugt, end nogensinde før."
Internet Watch Foundation, der blev grundlagt i 1996, finder hver uge over 3.000 hjemmesider med kriminelt indhold, der skal fjernes.
F-Secure, der opererer i cybersikkerhedsbranchen, forhindrer, ifølge virksomheden selv, dagligt næsten 300.000 ondsindede hjemmesider i at sprede malware eller på anden vis skade virksomheder og privatpersoner.
“Mange af de sikkerhedsudfordringer, der vedrører os alle, er for store til, at en enkelt organisation kan håndtere dem alene. Ved at samarbejde med andre organisationer er vi i stand til at finde nye løsninger på afgørende problemer, som f.eks. at stoppe spredning af billeder af børn, der bliver seksuelt misbrugt," siger Timo Laaksonen, der er Vice President for forbrugersikkerhed hos F-Secure om det nye samarbejde,
Alle, der støder på billeder, videoer eller lignende indhold, der omhandler seksuelt misbrug af børn, kan hurtigt, anonymt og fortroligt indberette det til IWF her. .