Artikel top billede

Erhvervsstyrelsen afviser at åbne Stofa-nettet

Norlys’ konkurrenter vil have adgang til Norlys’ kabel-tv-netværk, som kun Stofa - som Norlys ejer - i dag har adgang til. Netværket når ud til 437.000 husstande. Erhvervsstyrelsen afviser nu i et udkast at ville tvangsåbne nettet.

Norlys-konkurrenterne Telenor, Telia og Nuuday forlanger at få adgang til Norlys coax-net, som når ud til 437.000 danske husstande, der kan få leveret kabel-tv gennem netværket.

I dag har alene Stofa, som Norlys ejer, adgang til nettet.

Men der kommer ifølge et nyt udkast til en endelig regulering af Norlys’ bredbåndsforretning fra Erhvervsstyrelsen ikke til at blive nogen tvangsåbning af Stofas kabel-tv-netværk.

Det skriver Finans.

Dermed tilslutter Erhvervsstyrelsen sig Norlys-ledelsens argument om, at en investering i åbning af Stofa-nettet slet ikke står mål med den forventede forretning på et åbent netværk, det såkaldt coax-net.

Stofa-nettet vil dog som udgangspunkt, oplyser Norlys, blive lukket ned senest 30. september 2022, da man alene vil satse på bredbånd via fibernet.

Ifølge Erhvervsstyrelsen udkast er det "tilstrækkeligt i forhold til både at sikre holdbare bæredygtige konkurrencevilkår på underliggende markeder og dermed sikre gode forudsætninger for sund konkurrence på detailmarkedet, hvilket i sidste ende vil være til gavn for slutbrugerne," som det lyder.

Konkurrenter som Telenor, Telia, TDC-ejede Nuuday og Fastspeed har efterlyst, at styrelsen tvangsåbner det lukkede Stofa-net med henvisning til konkurrencevilkår på markedet.

Stofas coax-net dækker ifølge styrelsen omkring 437.000 adresser i Danmark.

Der er høringsfrist for Erhvervsstyrelsens udkast til en afgørelse om Norlys-reguleringen 27. august.

Du finder udkastet her.

Norlys har i dag, 12. juli, netop meddelt, at dets fibernet vil blive åbnet op for konkurrenterne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere