Artikel top billede

Crayon Danmark runder milepæl: Omsætter for over en milliard

For danske Crayon blev 2020 det år, hvor selskabet rundede milliardomsætningen for første gang. Samtidig ryger bundlinjen i vejret. Få indblik i regnskabet her:

Det skæpper i kassen hos Crayon fra Søborg.

It-selskabet har netop aflagt årsregnskab for 2020, og her viser sig en omsætning på over en milliard kroner, hvilket er første gang, at it-rådgivningsselskabet har rundet den milepæl.

Helt præcist lyder omsætningen på 1.006.823 kroner, hvor tallet i 2019 lød på 859,3 millioner kroner.

Driftsresultatet følger med i tempo og stiger fra 23,7 millioner kroner til 31,8 millioner. Det samme gør sig gældende for overskuddet efter skat, der ender på 36,5 millioner i modsætning til 2019-resultatet, der gik på 30,7 millioner kroner.

"2020 har været et transformationsår, hvor forretningen fortsatte med med at vokse på trods af covid-19. Flere store nye kunder og partnere har valgt Crayon som partner i cloud services og software asset management, og vi har beholdt stort set alle eksisterende kunder og partnere i vores portefølje," skriver selskabet i regnskabet.

Ledelsen understreger, at 2020-resultatet er bedre end forventet, hvor der er set signifikant vækst i licenser, cloud og managed services.

Fremtiden ser også lys ud for Crayon, vurderes det i ledelsesberetningen. En stabil fortsat vækst forventes med et stigende antal kunder, salg og indtjening.

På linje med selskabets strategi vil væksten tage fart inden for services, hvilket også kræver flere hænder, lyder det.

"Selskabet har leveret en stærk vækst i indtjening i 2020 og forventer at væksten fortsætter samt et positivt resultat i 2021. Den overordnede forventninger er en årlig vækst på fem til 10 procent i bruttofortjenesten," lyder det.

Crayon hovedsæde ligger i Oslo, Norge, og til sammen har koncernen 2.000 medarbejdere fordelt over 50 kontorer i 35 lande. I Danmark udgøres staben af omkring 82 ansatte.

Ny CEO blev hentet fra TDC

Selskabet ledes af Maria Lønning, der blev CEO i Crayon tilbage i oktober 2019.

Marina Lønning overtog jobbet fra Stig Orloff, der havde bestredet stillingen som administrerende et års tid. Inden da havde han posten som salgsdirektør gennem en årrække.

Maria Lønning kommer fra en topstilling hos TDC som erhvervsdirektør.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer