Godmorgen på denne flotte fredag - der er flot i særlig grad, fordi det er fredag. Som altid har du dagens morgenoverblik dug frisk fra branchen.
På tastaturet er det Ditte Vinterberg Weng, der klikker. Rigtig god fornøjelse, og rigtigt god weekend, når du når dertil.
Men inden da: I går aftes lancerede Microsoft officielt Windows 11. Og betaen er lige på trapperne. Computerworld fulgte med og du kan læse om det her.
Nuuday trækker svensk TV-chef ind som næstkommanderende
Nuuday, der ejes af TDC, har nu fået den svenske chef for Telenors TV og streaming Leif Björklund i nettet.
Björklund bliver senior vicepræsident i Nuuday med den ekstra titel TV Tribe Lead.
Ansættelsen er den sidste af en række i TDC. Både Nuudays topchef er udskiftet - ind er kommet den erfarne Jon James, der er statter Michael Moyell Juul.
Desuden har virksomheden ansat Stine Hove Marsling, som kommunikations- og brandingchef, Lika Thiesen som HR-direktør og Michael Gamst som chef for Group Branding.
Det skriver ITWatch, som citerer fra telekomnyheterna.
Telenor lancerer mulighed for større sikkerhed på hjemmearbejdspladsen
Som det første af sin slags lancerer teleselskabet Telenpor nu en produktserie, der skal hjælpe virksomheder med at skabe sikkerhed når medarbejderne arbejder hjemme.
”Når arbejdsliv og privatliv flyder mere og sammen, stiller det nye krav til sikkerhed. Mobile enheder spredes udover hele landet, og følsomme virksomhedsdata bliver mere udsatte, når de også kombineres med applikationer, som kan underholde lille Lukas på 5 år,” siger Mikkel Kruse, erhvervsdirektør i Telenor.
Produkterne fokuserer både på systemernes anvendlighed i sikkerhedsspørgsmålet og på den adfærd, som virksomheden har - fra den menige medarbejder og helt op til topledelsen.
”Grænserne mellem den digitale virkelighed og vores reelle verden udviskes, og det er vores opgave at tage ansvar, når grænserne overskrides. Det er en opgave, vi løfter for at være med til at skabe et trygt, effektivt og indsigtsfuldt erhvervsliv. For sikkerhed er vigtigere end nogensinde før” siger Mikkel Kruse.
Det skriver Telenor til Computerworld.
Den udelukkende digitale bank Lunar hiver Nordea-profil hjem
Efter 15 år i Nordea rykker forbrugerøkonom og afdelingsdirektør Ann Lehmann Erichsen til den digitale bank Lunar, hvor hun starter som konsulent.
Her skal hun blandt andet være med til at uddanne kunderne om gebyrer.
"Vi vil gerne sætte et større aftryk, når det gælder om at analysere adfærden hos vores kunder, sætte fokus på gebyrdagsordenen og hvad det egentlig koster for almindelige mennesker at bruge en bank og formidle budskaberne enkelt til vores kunder. Derfor er vi helt vildt glade for at have Ann med til at drive den udvikling,” siger Peter Smith, der er bankdirektør i Lunar.
Samarbejdet, der stratede i juni, vil forbrugerøkonomen bruge på at fokusere på mere gennemsigtighed i finanssektoren.
“Jeg glæder mig til at sparke til udviklingen mod større åbenhed og gennemsigtighed. Det er svært at være finansiel forbruger i dag og gennemskue, hvad tingene koster og hvilken service, man får til gengæld,” siger Ann Lehmann Erichsen.
Det skriver Lunar i en pressemeddelsele.
Warren Buffett trækker sig fra Gates-fond
En af de mest kendte investorer i verden, amerikanske Warren Buffett har trukket sig fra Bill og Melinda Gates Fondation.
Millardøren har gennem mange år ageret som rådgiver i fornden samt bidragets til dens arbejde økonomisk. Men nu er det altså slut.
Men spekulerer man på, om Buffett trækker sig på grund af den annoncerede skilsmisse mellem tech-ægteparret tidligere på året, så udtaler Buffett ved en konference:
"Jeg fratræder min stilling, ligesom jeg er fratrådt i alle andre bestyrelser med undtagelse af Berkshire."
Berkshire er et holdingselskab, hvor Buffett sidder - eller sad - som direktør.
I Gates-parrets fond er der for nyligt lagt op til strukturelle ændringer, for at få mere uafhængighed samt mere ledelse.
Warren Buffet er en af verdens rigeste personer med en formue på 105 milliarder dollar. Det skriver The Wall Street Journal.