Artikel top billede

E-boks ramt af nedbrud: Ingen kan logge på Digital Post

E-boks er ramt af tekniske problemer, der har fået alle selskabets services til at gå i sort. Derved kan danskerne ikke tilgå Digital Post, hvor kommunikationen med det offentlige foregår.

(Opdatering 14:35: Ifølge E-boks' egen driftsside er alle services igen oppe at køre. Nedbruddet varede 43 minutter.)

Danskernes digitale postkasse, E-boks, er ramt af nedbrud.

"Vi oplever i øjeblikket problemer med at logge på e-Boks både via app og web. Vi arbejder på højtryk for at få løst problemet og beklager ulejligheden," lyder det på selskabets hjemmeside.

It-problemerne rammer alle services, der i øjeblikket er ude af drift. Derved kan danskerne ikke tilgå den digitale postkasse, hvor kommunikation med det offentlige såsom en kommune, en styrelse eller et hospital tikker ind.

Det er ligeledes via e-boks, at danskerne bliver indkaldt, når det er ens tur til at modtage en covid-19-vaccine.

De tekniske udfordringer er endnu ikke løst, og det fremgår heller ikke, hvad der forårsager nedbruddet.

"Alle e-Boks services er utilgængelige. Der bliver arbejdet på at løse problemet. Næste opdatering: klokken 15:00. Vi beklager de gener det måtte medføre," lyder det i en opdatering klokken 13:57 på e-boks' driftsside.

Vil snart miste Digital Post-aftalen

E-boks har siden 2009 leverer it-systemet bag Digital Post, der er et digitalt bindeled mellem borger og det offentlige Danmark.

Men om få måneder vil en anden it-leverandør overtage den opgave.

I slutningen af 2019 vandt Netcompany nemlig kontrakten om at udvikle næste generation af Digital Post-løsningen.

Lanceringen af den nye Digital Post-løsning skulle ske i august måned. Men grundet covid-19 er udrulningen forsinket til slutningen af november måned.

Digital Post-kontrakten har en samlet værdi på 202 millioner kroner. Dette dækker over udvikling af løsningen samt en driftsperiode på fem år, hvor der er mulighed for et års forlængelse af tre omgange.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.