Det var en software-fejl og ikke et hacker-angreb, der tirsdag fik en række af verdens store websites til at kollapse.
Sådan lyder meldingen fra det amerikanske softwareselskab Fastly, der driver det CDN - content delivery network - som blev ramt af buggen og som fik sites som Amazon, CNN, Spotify, Reddit, Paypal og en række andre til at gå ned.
Fastlys CDN består af en række servere og datacentre, hvor igennem indhold til internettet distribueres.
Fastly kalder selv sit setup for ‘edge cloud,’ hvilket er udtryk for, at servere og datacentre og lignende er placeret på lokationer verden over relativt tæt på brugerne, der derved kan få hurtigere svartider, når de går ind på websites.
Her gik det galt
En blogpost fortæller Fastlys teknologi-direktør, Nick Rockwell, at systemet crashede på grund af en skjult software-bug, som blev aktiveret, da en af selskabets kunder ændrede i sin konfiguration.
“Vi opdagede forstyrelsen på et minut, identificerede og isolerede årsagen og fjernede konfigurationen. Inden for 49 minutter var 95 procent af vores netværk i normal drift igen,” skriver han.
Det var dog så længe, at nyheden om kæmpe-nedbruddet allerede her var igang med at sprede sig,
Nick Rockwell fortæller, at software-fejlen lå i en opdatering, som Fastly begyndte at udsende 12. maj.
Det har siden vist sig, at buggen kunne aktiveres ved brug af en bestemt konfiguration.
Du kan læse hele Nick Rockwells forklaring på nedbruddet her.