Artikel top billede

Google siger ja til at betale milliard-bøde til Frankrig og ændre fremgangsmåde for salg af annoncer

Google indvilliger med forlig at betale 1,4 milliarder kroner til den franske statskasse og ændre i sine vilkår for annoncering på sit site.

Alphabets Google vil med forlig med Frankrig ændre flere af betingelserne i selskabets annonce-tjeneste, der viser annoncer relateret til søgningerne på søgemaskinen Google.

Samtidig indvilliger Google i at betale en kontant bøde til Frankrig på 220 millioner euro - næsten 1,4 milliarder kroner for overtrædelse af de franske konkurrence-regler.

Det sker efter, at de franske konkurrence-myndigheder har konkluderet, at Google har misbrugt sin dominerende markedsposition på markedet for online-annoncering.

De franske konkurrence-myndigheder meddeler, at bøden til Google er blevet reduceret på grund af forliget.

Med forliget vil Google gøre det nemmere for konkurrenterne i de kommende tre år at anvende en række af Googles værktøjer til online-annoncering.

Netop disse værktøjer har været en central del af sagen.

De franske konkurrence-myndigheder mener, at Googles reklame-server - kendt som DoubleClick for Publishers (DFP) - har prioriteret bud, som bureauerne har indgivet gennem Googles egen auktions-tjeneste, AdX.

Forliget betyder blandt andet, at nu vil forbedre interoperatibiliteten mellem AdX og de reklame-servere, der køres af andre selskaber.

Desuden vil Google fjerne en række forhindringer, som konkurrenterne typisk løber ind i, når de vil sælge annoncer til kørsel på Googles platforme.




White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering