Verdensøkonomien er på vej tilbage på sporet, og så handler det ikke så meget om at satse på den nyeste teknologi hele tiden, men om at vælge den til og fra.
Det var budskaberne på IT-Branchens årsmøde, som fredag blev afholdt fysisk på Børsen i København, i Odense og i Aarhus - og knyttet sammen virtuelt.
Blandt talerne var økonom, fhv. ambassadør og departementschef Ulrik Vestergaard Knudsen der nu er Deputy Secretary-General hos OECD, som delte en dugfrisk prognose for, hvad han kaldte den post-pandemiske verdensøkonomi.
Og her er der godt nyt. For vi står ifølge OECD-økonomen over for et globalt opsving på næsten seks procent, hvilket ifølge Ulrik Vestergaard Knudsen er det bedste i næsten 50 år.
Opsvinget er især anført af USA og Kina, mens at EU halter en smule efter. Ifølge OECD kan de nordiske lande forvente en vækst på to til tre procent. Det vil ifølge Ulrik Vestergaard Knudsen betyde, at den danske økonomi er tilbage på pre-pandemisk niveau omkring juletid.
Til sammenligning er USA tilbage på somme niveau omkring nu, mens lande som Mexico og Argentina måske først til tilbage om fem år.
Artiklen fortsætter under billedet...
Men Ulrik Vestergaard Knudsen kom ikke kun med gode nyheder til IT-Branchens Årsmøde.
Den digitale ulighed kan skabe folkelig modstand
Han advarede også om, at det globale opsving er meget uligt fordelt mellem lande - samt internt i de enkelte lande,
Samtidig er verdensøkonomien fortsat usikker, hvor især den globale vaccineudrulning er central for at undgå at nye resistente mutationer opstår i de store befolkningsområder i Afrika, som fortsat ikke er vaccinerede.
Ulrik Vestergaard Knudsen fremhævede desuden, at den danske it-branche bør være opmærksom på fire globale trends: Digitalisering, globalisering, klimaforandringer, den nye kolde krig
Han drog desuden en parallel mellem den aktuelle modstand mod globalisering, som har skabt politikere som Boris Johnson og Le Pen i Frankrig - og så risikoen for, at en ulighed skabt af digital transformation kan give samme folkelige modstand mod digitaliseringen på sigt.
Sidst men ikke mindst advarede Ulrik Vestergaard Knudsen mod den nye kolde krig mellem Kina og USA. En krig som pt. kan virke langt væk i Danmark, men som kan påvirke de danske virksomheder, der kommer i klemme, når giganterne slås om hvad Ulrik Vestergaard Knudsen kalder trade, tech og tax.
CIO satte fokus på det nødvendige selvstændige valg
IT-Branchens direktør Natasha Friis Saxberg bød også CIO Kristian Hjort fra Alm. Brand. velkommen på årsmødet.
Kristian Hjort benyttede lejligheden til at påpege det dilemmaet, som mange traditionelle virksomheder står i: Forretningsmodellerne og lønsomheden trues af techudviklingen – men det er samme techudvikling, der samtidig sikrer virksomheden mod at blive disruptet.
Han understregede samtidig, at han som CIO skal være skarp på udvælgelsen af hvilke teknologier, der passer til virksomhedens forretningsmodeller.
Alternativet, understregede Kristian Hjort, er at tage det ene møde efter det andet med it-leverandører og konsulenthuse. Hvilket i sidste ende efterlader en snotforvirret.
Vejen frem er derfor, ifølge Kristian Hjort, at lave sit eget bet og sikre, at man indgår i relevante partnerskaber og økosystemer - og ikke halser efter konkurrenter og tech-giganterne.
Årsmødet besøgt af Margrethe Vestager
Årsmødet havde desuden også besøg af Margrethe Vestager, ledende næstformand for et Europa klar til den digitale tidsalder, der gav sine bud på hvordan Europa kan blive en stærk digital spiller.
Et af dem var blandt andet, at Margrethe Vestager ser digitaliseringen af den offentlige sektor som et oplagt vækstområde på tværs af Europa.