Artikel top billede

USA mistænker russiske hackere for at stå bag kæmpe slagteri-hack

Den amerikanske grillsæson er truet af et ransomware-angreb mod verdens største slagterikoncern. Ifølge den amerikanske regering peger pilen mod Rusland.

Det er sandsynligvis russiske hackere, der står bag et omfattende ransomware-angreb mod verdens største slagteri-virksomhed, JBS SA.

Det vurderer den amerikanske regering ifølge Reuters.

”JBS har gjort regeringen opmærksom på at løsepengekravet kom fra en kriminel organisation, der sandsynligvis har base i Rusland."

"Det Hvide Hus er i direkte kontakt med den russiske regering i dette spørgsmål og gør det klart, at ansvarlige stater ikke huser ransomware-forbrydere,” siger Karine Jean-Pierre, der er talskvinde for Det Hvide Hus.

Amerikanske slagterier måtte lukke

Det brasilianske selskab JBS blev som konsekvens af angrebet tvunget til at lukke sine australske faciliteter i mandags, og selskabet har samtidig måtte indstille sine slagtninger på adskille slagterier i amerikanske stater.

JBS står ifølge Reuters for 20 procent af den amerikanske slagterikapacitet.

Ifølge Reuters kan angrebet, hvis det fortsætter, føre til højere kødpriser i USA netop som den amerikanske grillsæson står for døren. Samtidig kan det også ramme den amerikanske kødeksport til Kina.

Angrebet kommer kort tid efter, at USA's største rørledning, Colonial Pipeline, blev ramt af et lignende ransomware-angreb. Her endte selskabet bag med at udbetale en løsesum til hackerne.

”Værdikæder, logistik og transport der holder vores samfund kørende, er særligt sårbare over for ransomware, hvor angreb rettet særligt sårbare punkter kan få en overdimensioneret effekt og derfor fremtvinge hurtige betalinger,” siger sikkerhedsekspert John Hultquist fra FireEye til Reuters.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere